Dage med indhold.

Hvad gør man når 2/3 af børneflokken bruger natten til, at have feber?
Man sætter farten ned.
Læser bøger, spiller lidt musik, bager.
Sidder sammen og nyder at have tid til, at kigge hinanden i øjnene.
Og vupti, inden dagen er omme er feberen væk og vi kan alle drøne ud i livet igen næste dag.

Nej, jeg siger ikke at nærvær kurerer feber. Men det kurerer længsel for en stund.
Apropo længsel, så har især min mellemste søn lidt under, at hans mor har arbejdet døgnvagter, aftenvagter, "jeg er altid på arbejde mens I har fri"-vagter.
Og selvom jeg er gevaldigt ked af, at sige farvel til mit arbejde, hvor mit vikariat udløb og kontrakten ikke kunne forlænges igen p.g.a. besparelser, så må jeg også sige at jeg nyder at indhente det forsømte.

Slam-bam..

Så blev man lige ramt hverdagen. HoldaOP!
Vækkeure, madpakker, cykelture i regnvejr, huskelister, budgetter, planlægning.
Og forandringer.
Forandringens vinde blæser.

Der er kærlighedsforandringer i nuet (apropo slam-bam!).
En mandeskjorte der hænger på min spisestuestol. Der hænger den nogengange hele natten.
De der kærlighedsforandringer er benhårdt arbejde. Men det føles rigtig godt.

Arbejdsforandringerne venter forude.
De er lang mere usikre. Men jeg har godt håb for, at lande sikkert på begge ben.
Jeg er en lille bitte smule nervøs, men mit hjerte banker mest med håb.
Der er mange veje at vælge imellem. Hver især med forskelligt udfald.
Jeg holder fast i drømmene og mig selv, mens jeg jonglerer med livet.
Og håber på, at lande sikkert på begge ben. Både for mig og dem jeg holder allermest af.

Hverdagsluksus

Der er mange former for luksus.

En af formerne kan være, at lægge dug på, tænde lys og lave lækker hjemmelavet lasagne med masser af grønt i.

I aften vil jeg for en gangs skyld bruge hele aftenen foran fjernsynet.

Kanal 5 viser hele 3 afsnit af min ynglingsserie i rap.

En trilogi med CSI hvor de forskellige hold skal hjælpe hinanden for at opklare en sag.

Urtethe, tæppe og Grissom here I come.. ;).

Den der gaveleg, ik´…

Phew .. så er Jyttes gave ENDELIG lavet færdig (den der fra “Gaver på vandring” som jeg lavede indlæg om for omkring 1½ måned siden!).
Jeg har tusind undskyldninger, men jeg tror egentlig ikke at I gider høre dem ;).
Istedet tror jeg bare, at jeg vil tage pakken med på posthuset i morgen og sende den uden så mange flere forsinkelser!

Noget helt andet. Min store søn Matias, der fyldte 7 år i oktober, rendte i dag og lavede hemmeligheder. Jeg måtte IKKE gå ind på værelset.
Han kom og stak en seddel i hånden på mig og løb igen, med sit lille skæve smil.

Endelig hentede han mig. Jeg skulle lukke øjnene OG holde for dem. Han trak mig ind på drengenes værelse, og så måtte jeg åbne øjnene.
Han stod med julelys i øjnene og kiggede på mig. Han havde ryddet op på HELE gulvet i deres værelse. Jovist, det meste var sat op på kisten og skrivebordet, men han havde ryddet op, helt af sig selv, og han var STOLT.

Det var jeg godt nok også da! Dygtige dreng.
Hans lille seddel hænger nu i køkkenet. Så kan jeg smile når jeg ser den. Hans små fine bogstaver der udvikler sig så hurtigt.

Apropo drengenes værelse, egentlig … Det har jeg da vist aldrig vist frem?
Jeg har totalmalet (hedder det det?) deres værelse, på både vægge og loft, så det ser ud som om man står på et skib og kigger ud på havet.
Det må blive i morgens indlæg. Lige nu er jeg træt, og jeg skal også pakke taske og måske endda smøre madpakker. For i morgen truer hverdagen, efter en lang og dejlig juleferie, hvor jeg faktisk næsten glemte alt om store skriftlige skoleopgaver og kolde morgener i frosne biler.

Men jeg er udferie´t, og klar til at tage en ordentlig luns af år 2010. Du kan bare komme an, jeg er klar ….