Hold da op for en samling!
Jeg så de fine ord hos Mama Lola i morges, og vips, så sad familien i bilen på vej imod Bodils lille garage.
Jeg havde netop ledt efter Den Gode Ferie-Loppeoplevelse, og da jeg så Mama Lolas billeder var jeg ikke tvivl. Her var noget der var værd, at køre efter.
Den lille rejsegrammofon overvejer jeg stadig. Ved ikke helt om jeg kan slippe den helt!
Måtte også efterlade en fantastisk stol, da bilen ikke kunne rumme den.
Kunne have købt det hele, men min datter klemte fingeren noget så eftertrykkeligt i bildøren, da ungerne legede Benjamin, Sebastian og Klara, og så måtte vi låne et plaster og køre afsted igen.
Held i uheld? Måske hvis du spørger min bankrådgiver!
Her er de ting der kom med mig hjem:
Jeg tømte lageret for retro-betræk. Sorry girls :-).
Woho for et par lækkerier!
Close-up af lækkerier. Minus den lille fine, fine sartgule skål jeg tabte da min datter græd! Øv!
Og så har jeg fået nyt projekt; at finde de originale lampeskærme til min nye lampe.
I øvrigt en lampe jeg har jagtet i årevis. Men nu er den min, miiin, MIIIN.
Nårhja, og så det lækre lille skab der skal finde sin helt rigtige plads i min hule.
Drengene faldt for det fineste lille rejseur i lommestørrelse. Da vi kom hjem og skiftede batteri virkede det desværre ikke, så det skulle jeg ikke betale for. Bodil beder mig hilse og sige, at hos hende køber man kun elektronik der virker, så hvis man kommer hjem med noget der ikke virker så kommer man igen og får det byttet! Hun "sælger nemlig ikke skrammel" (det vil jeg give hende aldeles ret i).
Vil du også forbi og hilse på skønne Bodil og hendes retro-univers? Så kan du kontakte hende og lave en aftale på tlf. nr. 20996979. Hun er bosiddende på midtsjælland, lidt nord for Roskilde.
Bodil, TAK for et utroligt gæstevenligt visit. Tak for the og TAK for plaster. Og tak for tålmodigheden overfor mit rend af børn der pillede i alt.
I´ll be back Bodil :-D.



























