Viser opslag med etiketten træ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træ. Vis alle opslag
søndag den 23. marts 2014
En lille snittet ske
Det startede med en lille blok lindetræ og en ny indkøbt hulkniv (yay for nyt værktøj!).
En søndags tid senere, lå der en lille fin ske.
Min første, men ikke den sidste!
Jeg har længe ønsket mig, at prøve at snitte en ske. I dag kom fik jeg endelig muligheden og jeg er ret godt tilfreds med sådan et første forsøg.
Mens børnene gyngede, gravede huller og serverede muddersuppe for mig, så sad jeg der i forårssolen og snittede.
Oh livsglæde, jeg fangede dig! Lige der midt i solen.
mandag den 14. januar 2013
Værdien af et stykke træ.
Hvad er værdien af et stykke træ egentlig?
Hvad er værdien af den historie man binder på legen?
Kan alting opstå af ingenting, så længe vi bruger vores fantasi og vores indlevelsesevne?
Kunne der dukke to lysestager op ud fra rester man ellers var tæt på at smide ud?
Kunne andre former opstå ud af leg med materialet? Uden tanke på en færdig form, men med øje for det der alligevel dukker op? Måske et bord og to stole? Eller noget helt andet?
Hvad ser du?
Og kunne det være, måske. Kun måske. Hvis heldet er med ens syn lige den dag, så kunne man besøg af et væsen.
Er det en træalf?
En af dem der går rundt og kilder træerne på rødderne om natten, så træerne kan vokse sig store?
Måske.
Men hvis man skal gøre sig håb om at finde en, skal man kigge godt efter, for træalfer er generte. Så snart menneskene kigger på dem står de musestille og ligner bare en kvist eller en gren.
Og mennesker har alt for travlt til at lægge mærke til smågrene der gemmer sig i buskene. Især de voksne, der haster afsted til alt det de skal nå. Det er også derfor mange voksne rynker brynene og tænker "Hvad skal det nu forestille sig" når alting opstår af ingenting. Når børnene, hvis sjæle endnu er langsomme, bliver opslugt af et vidunder. F.eks. en alf, der let kunne forveksles med noget vi skødeløst smider på bålet.
Men børnene de ved. De ved så meget mere end vi voksne har glemt.
Så derfor er træalfer meget svære at finde.
Hvad er værdien af den historie man binder på legen?
Kan alting opstå af ingenting, så længe vi bruger vores fantasi og vores indlevelsesevne?
Kunne der dukke to lysestager op ud fra rester man ellers var tæt på at smide ud?
Kunne andre former opstå ud af leg med materialet? Uden tanke på en færdig form, men med øje for det der alligevel dukker op? Måske et bord og to stole? Eller noget helt andet?
Hvad ser du?
Og kunne det være, måske. Kun måske. Hvis heldet er med ens syn lige den dag, så kunne man besøg af et væsen.
Er det en træalf?
En af dem der går rundt og kilder træerne på rødderne om natten, så træerne kan vokse sig store?
Måske.
Men hvis man skal gøre sig håb om at finde en, skal man kigge godt efter, for træalfer er generte. Så snart menneskene kigger på dem står de musestille og ligner bare en kvist eller en gren.
Og mennesker har alt for travlt til at lægge mærke til smågrene der gemmer sig i buskene. Især de voksne, der haster afsted til alt det de skal nå. Det er også derfor mange voksne rynker brynene og tænker "Hvad skal det nu forestille sig" når alting opstår af ingenting. Når børnene, hvis sjæle endnu er langsomme, bliver opslugt af et vidunder. F.eks. en alf, der let kunne forveksles med noget vi skødeløst smider på bålet.
Men børnene de ved. De ved så meget mere end vi voksne har glemt.
Så derfor er træalfer meget svære at finde.
Det er ganske vist
at Træalfen Kvist
tænkte noget han ville
Ud fra sin skov
og lave lidt sjov
besøge den lille Kamille
Lege og synge
hoppe og gynge
morskaben ville ej slutte
Men dag gik på hæld
de sagde farvel
og med næserne kunne de dutte.
Skovalfen Kvist ligger i skrivende stund og passer på Kamilles tøj i garderoben i børnehaven.
Iført sit halstørklæde som moderen i al hast måtte strikke, på ordre fra Kamille.
Han skulle nemlig med i morges.
Han skulle nemlig med i morges.
Personligt er jeg ret spændt på, om der er nye historier om Kvist når jeg henter her til eftermiddag.
Det kunne jo være der gemte sig lidt ballade inde i sådan en alf.
Man ved det aldrig helt.
Credit:
Det er Far der har skåret træet ud, fundet både alf og lysestager gemt i træet, lavet det fine digt og fortalt at det er alfer der kilder træerne på rødderne om natten.
Jeg har blot taget et par billeder og formidlet det.
Abonner på:
Opslag (Atom)









