Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag
fredag den 2. januar 2015
Godt nytår!
Så blev det nytårs aften endnu engang! :)
Jeg ved ikke helt om jeg kan overgive mig til nytårsfortsæt og hele "en frisk start" affæren.
Dybest set er hvert eneste øjeblik, hver dag en ren mulighed for, at skifte det ud vi ikke længere føler os tilfredse med, så der kommer ingen store tilbageblik fra min side i denne omgang.
Hvis vi har noget vi vil ændre, så skal vi bare ændre det. Lad da være med, at vente til nytårsaften, på mandag, din 40 års fødselsdag eller hvad det nu kan være for skæringsdatoer.
Bare gør det. Hop ud i det...
Nå men, nytåret skal fejres med maner uanset hvad. Man skal aldrig lade en chance for fest og glimmer lade gå forbi ens næse ;).
Vores nytårs aften var rolig og dejlig med god mad og drikke.
Vi er altid hjemme af hensyn til børnene og ikke mindst foretrækker jeg også selv at være hjemme.
Nytårs aften er en aften med rigtig mange indtryk på mange planer, så 1. januar vil jeg gerne vågne op i min egen seng og på bedste introverte og særligt sensitive manér, lade op igen.
Jeg havde lavet en bowle til, at gå og nippe af mens vi ventede på maden. Den blev ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg tog sports-sodavand, hindbærsaft, mynte, limefrugter i tern, frosne hindbær, vindruer og en hel masse isterninger og hældte op i en skål, hvor jeg havde lavet frost-kant med pasteuriserede æggeblommer og hvidt sukker.
Der blev drukket med iver.
Maden bestod af hjemmelavede luksusburgere med verdens bedste pomfritter.
Jeg tog bagekartofler og skar dem ud i stave og skyllede dem grundigt under rindende vand.
Herefter kom de i en gryde med vand og lidt salt og blev kogt 5 minutters tid til de var bløde, men slet ikke færdige.
Efter de var kølet helt af på en stor bradepande, med et viskestykke, så de kunne tørre, varmede jeg olien op.
En portion af gangen fik de i den varme olie, til de var let gyldne. Herefter blev de lagt over og dryppe af på noget papir.
Lige inden vi skulle spise, varmede jeg olien igen og gav dem et ordentligt opkog til de blev lækre brune. Herefter over på et fad og på bordet.
Muuums! Det var nogle super lækre, sprøde pomfritter.
Burgerne var selvfølgelig hjemmebagte boller med masser af salat i. Jeg selv fik min vegetar"bøf" i og de andre fik oksefiletbøf og andebryst, stegt og skåret i fine skiver.
Bøvs... og godt nytår til alle ♥.
onsdag den 1. januar 2014
Nytår
Så trådte vi ind i år 2014.
Ikke at dette er breaking news for nogen. Jeg regner med, at alle er hélt med på det faktum, at vi skiftede årstal i går aftes.
Sådan en aften er jo fyldt med forventninger og jeg synes vores kære Dronning sagde det godt.
Det er så nemt at blive skuffet på en aften hvor alting skal være super ekstraordinært. Alt fra undertøjet til maden er planlagt og forventningerne er skyhøje.
Jeg selv plejer også at spæne rundt og være træt allerede inden dagen er rigtig igang.
Men i år har jeg brugt de sidste 3 uger af året på, at være syg. Jeg har sovet omkring 12-15 timer i døgnet og min krop har bare haft sagt FRA.
Jeg er kommet ned i gear i disse uger og har fået lidt ro på igen. Det har været et hæsblæsende år på så mange områder og nu kunne jeg bare ikke mere.
Derfor skulle vores nytårsaften også være rolig.
Vi lavede luksus brunch med bobler (selvfølgelig med børnechampagne til ungerne) og spiste dette overdådige måltid i nattøj. Vi pyntede op, sprang bordbomber og tændte stjernekastere allerede fra morgenstunden af.
Så var der stille i huset i nogle timer indtil vi alle gad noget igen.
Bordet blev atter dækket op, det pæne tøj kom på og vi hyggede med musik og madlavning. Ikke noget specielt fint. Ikke noget at stresse over. Bare lækre råvarer sat sammen til et dejligt måltid.
Da gabene blev større og større puttede vi børnene og lå lidt og kiggede på fyrværkeriet ude på den anden side af ruderne.
Ved midnat blev Matias vækket. I en del år har han gerne ville se midnatsklokkerne på rådhuset, men har aldrig kunne vækkes af sin dybe søvn oven på sådan en oplevelsesmættet dag.
Men nu er han blevet stor nok, med sine 11 år. Og han kom op og sad og frøs lidt og hoppede ind det nye år sammen med sin far og jeg inden det var retur til dynerne igen.
I morges vågnede jeg, til glæde og lykkefølelse i min krop.
I går var jeg flere gange ved, at spinde mig selv ind i tankemønstre alá; Nåede jeg det hele? Skulle jeg have gjort mere? Ryddet mere op? Gjort mere klar til det nye år? Været en bedre forælder? En bedre hustru?
Bare mere og større og...?
Men i morges var der fred. Fred i kroppen og mit sind.
Jeg er lige der hvor jeg skal være.
Jeg går roligt ind i det nye år med tillid og kærlighed.
I dag tog vi alle hinanden under armen og løb ud i årets første dag. Ud på de åbne vidder og strække armene ud.
Uanset hvad næste år bringer, så går vi ind i det sammen. Os 5 fra vores lille klan.
Jo klogere jeg bliver, jo mere har jeg at lære, men den ting jeg har lært mest er, at kærligheden overvinder alt.
Så længe jeg husker kærligheden, især den til mig selv, så har jeg ingen tvivl om, at 2014 bliver et fantastisk år!
Jeg er ihvertfald helt klar.
fredag den 6. januar 2012
Happiiiiiii new year...
Takket være en god ven, der kiggede på mig med store øjne og udbrød "Har I ikke noget internet!?", så har vi en linie på et ekstra mobilt netværk han havde (yay for selvstændige IT folk).
Jeg har så meget at fortælle, men må tage det lidt hen ad vejen.
Så her er lidt billeder fra nytår i Kbh til at starte med.
Jeg har så meget at fortælle, men må tage det lidt hen ad vejen.
Så her er lidt billeder fra nytår i Kbh til at starte med.
Så der kom lidt lyserød på øjnene og hun var mega stolt.
Og så var det på tide at tjecke ud af den aften ...
Til vores gæster, skal der endnu engang lyde et stort TAK for det dejlige selskab :-).
søndag den 2. januar 2011
Nytåret
Dagen inden den store aften fik vi lavet kransekage. Processen var i højsædet. De var ikke kønne, men de to små arbejdsomme hjælpere var meget stolte af sig selv. Og kagerne smagte stadig helt som de skulle, både dem med og dem uden uden fingermærker.
Vi fastslog også, at Kamille overhovedet ikke er bange for fyrværkeri. Hende og jeg havde en kort, men intens, kamp om bordbomberne overfor drengene - der utålmodigt havde ventet på tilladelse til at fyre dem af heeele dagen.
Jeg håber I alle kom ind i 2011 på bedste vis.
Herfra skal bare lyde et; Godt nytår.
Abonner på:
Opslag (Atom)





















