Happiiiiiii new year...

Takket være en god ven, der kiggede på mig med store øjne og udbrød "Har I ikke noget internet!?", så har vi en linie på et ekstra mobilt netværk han havde (yay for selvstændige IT folk).

Jeg har så meget at fortælle, men må tage det lidt hen ad vejen.
Så her er lidt billeder fra nytår i Kbh til at starte med.

Caught in action, fnis!

"Årh moar, må jeg ikke nok prøve....". 

Så der kom lidt lyserød på øjnene og hun var mega stolt.

Og så var det på tide at tjecke ud af den aften ...

Til vores gæster, skal der endnu engang lyde et stort TAK for det dejlige selskab :-).

Gode mennesker i mit liv.

Jeg er velsignet med rigtig mange gode mennesker i mit liv.
Jeg har engang hørt en jeg har kær sige: "Jeg er sådan en der samler på mennesker". Det er nok meget rammende for, hvordan jeg også har det.
Rigtig mange af de gode mennesker i mit liv ser jeg ind i øjnene alt, alt for sjældent, men de er med mig hver dag inde i mit hjerte og mine tanker kan nå mange af dem hver dag.

I dag blev jeg ramt i hjertet, af et af de gode mennesker i mit liv.
Et lille armbånd blev overrakt, bare fordi hun havde spottet det i en butik og tænkt, at jeg jo kan lide stjerner og det desuden passede til mine nye stjernesko som jeg stolt havde vist frem for kort tid siden.

Hvor er jeg dog velsignet!
TAK!

Støvet fløj af

I går brugte jeg 6 vidundelige timer sammen med 26 andre, hvor jeg ikke har set langt fleste af dem i 15 år.

Det var venner og skolekammerater fra min gamle efterskole, Bindernæs Efterskole, årgang 95/96.

Vi mødtes på bakken og kastede os ind i varme kram.

Blikkene er blevet dybere. En rynke hist og her. Men vi lignede os selv og der blev grinet fra det øjeblik vi mødtes til vi skiltes igen.

Vi spiste middag, så på gamle billeder og de blå bøger gik på rundgang.

"Ai kan du huske...?".

Natterend, nat og dag tema (hvor vi skubbede vores døgn i 12 timer en hel uge, bare for at prøve det), flippede lærere der farvede hår med os, hænge ud i Lalandias gader, kærester...

Enkelte der ikke er blandt os mere og andre der var tæt på, men klarede den.

Men også huslån, børnefødsler, livet der formede sig.

Vi ér blevet voksne, men minderne blev støvet af og et øjeblik tror jeg næsten vi følte os som teenagere igen som vi dinglede gennem Bakken og sendte grupper af modige op i forlysterne.

I dag stjal jeg både Dagdrømmeren og Dulleroden med på Rørvig havn for, at spise kæmpeis. Og da mine drenge kom hjem fra bedsteforældrene var der hemmeligheder, arme gemt bag ryggen og en gave til mor *snøft, tud*.

Holddaop for en weekend!