Tør for kærlighed. Tør for omsorg. Tør for energi.
Bare tør....
Det skete pludselig og hvad gør man så?
Så er det godt at der findes fantastiske mennesker derude der kan hjælpe med, at gøre mine egne snore stærkere igen, så jeg igen kan gå ud i brutaliteten og gøre det jeg skal - og har valgt at gøre.
Således hjælper jeg mig selv sideløbende ved at zoome ind og sætte farten ned.
Garnet former sig langsomt for hver eneste maske. En lille pige følger med i tilblivelsen.
Pind 3. Det går langsomt. Men det gør ikke noget.
Jeg kompenserer på den mest absurde måde, ved at skabe små dukkebørn og lægge alt min ømhed i dem.
De skal bo der hvor min datter og min mindste søn bruger flest af sine vågne hverdagstimer.
Jeg skal nok blive hel igen. Og sorgen skal nok forvandle sig til endnu en smuk erfaringsperle der kan trille rundt i mit hjerte.
Åh, hvor jeg dog kender til din beskrivelse.
SvarSletJeg håber, at du snart bliver hel igen og kan se det smukke solskin uden tårer i øjnene!
Kram og tanker herfra
Christina
Tanker sendes afsted....
SvarSletDe største kram til en dejlig modig og varm kvinde: DIG!
SvarSletVerden er absurt men jeg tror sådan set at små dukkebørn er et meget godt sted at få ro når det hele bliver for meget.