tirsdag den 23. november 2010

Det brænder på.

Bachelor!

Det er det der fylder det meste af mine vågne timer for tiden.
Læse, skrive, diskutere, interviewe, skrive, slette, flytte rundt, skrive, diskutere, lære.

Det er nu jeg skal samle de sidste 3½ år til et samlet værk der siger "Se hvad jeg kan".
Forventningerne er høje, for i den bachelorforberedende opgave de kalder 2. ekstern ramte jeg loftet af karakterskalaen da jeg skulle forsvare den til eksamen.
Så jeg skal ikke særligt meget under ved denne eksamen før jeg vil kunne mærke skuffelsen hive i mine nakkehår.

Jeg har en jobansøgning ude og hænge. Jeg vil SÅ gerne have det job (så ring dog og kald mig ind til samtale!), men det er en barsk afdeling.
Tør jeg i virkeligheden? Kan jeg?
Kan mit sensitive væsen overleve, at være et sted hvor børn ikke altid overlever?

Hvis jeg ikke får det, eller et af de andre få jobs der bliver slået op, så står arbejdsløsheden og byder mig velkommen med åbne arme til februar.
Det er nedslående at vide, at derude på de danske hospitaler styrter mine kollegaer rundt og slider sig selv ned, mens jeg bare kan sidde og glo på mit tv.
Og hvor skal jeg gøre af al min motivation? Alt den viden som jeg er SÅ klar til at komme ud og bruge og lave om til praktisk håndelag.
Det er vildt at tænke på, at da jeg startede på mit studie blev vi lovet guld og grønne skove. Nu er der kun jobansøgninger fra Grønland i vores fagblad.
Jeg tror det vil være lidt svært at nå hjem til aftensmad fra Nuuk. Jeg siger det bare.

Jeg er presset og stressen lurer lige der rundt om hjørnet. Men jeg er også motiveret.
Motiveret for, at presse det sidste ud af det her studie og hive det i land med en tilfreds følelse af "jeg gjorde det sgu" og ikke mindst motiveret for at få det job.
Fandme!

8 kommentarer:

  1. Uha.. Krydser fingre for at du får drømmejobbet - og at din opgave bliver løst til topkarakter. Held og lykke!
    Vi der render rundt derude, vil jer så gerne. Håber snart der kommer andre boller i den politiker-suppe!
    Kh Stine.

    SvarSlet
  2. Tak skal du have :).

    Ja I vil os, og der er brug for os. Det er uforståeligt, at vi så ikke kan få lov!
    Jeg håber også snart de løser op for hårdknuden.

    Kh,
    Synne

    SvarSlet
  3. Hmmm...jeg tror, at det i virkeligheden er plejepersonalet, der drikker al saften og spiser alle kagerne, i deres tiiiiime lange pauser!;-)

    Hepper på dig - er jo fan <3

    Og jeg ved, at du nok skal klare dig rigtig flot.

    Jeg kender dig, og ved at du ikke vil se tv, hvis det endelig skulle komme så langt....du vil sidde og skrive ansøgninger, vil du ;-)

    Og selvfølgelig vil der kommet et job! <3

    Knus

    SvarSlet
  4. Uh, btw. så er det nogle vildt lækre adventsposer du har syet.

    Men jeg hepper for at vi udskyder hele det her juleræs en måneds tid. Jeg er bare SÅ meget ikke klar!

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Jeg håber så meget for dig, at du får jobbet!! :-) Og selvfølgelig kommer du til at klare det fantastisk med opgaven. Pøj pøj og rigtig god arbejdslyst! Der er noget dybt tilfredsstillende over at lave sådan et stykke arbejde.

    knus til dig!

    SvarSlet
  7. Du bliver en fantastisk sygeplejerske, og jeg vil til hver en tid være tryg ved at være syg i dine arme.

    Håber drømmejobbet ringer på din dør inden længe.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails