Et perspektiv

Jeg kigger op på mig selv mens jeg læner mig ind over bordet ved vasken.
Mit spejlbillede laver en øjeblikkelig gengivelse af mine bevægelser.

Alkoholen tindrer en smule bag min pande. Jeg retter på håret og smiler til mig selv.

Afsted til musik, latter, dans og måske en enkelt flirt.

Jeg kaster ansvarets tunge bånd af mig for en stund.
Ingen i rummet aner hvem jeg er. Kender ikke mine hemmeligheder og mine luner.
Jeg kan være hvem som helst.

En håbefuld byder op til dans og jeg lader rytmen tage over sammen med ham.
Han byder høfligt på en øl, jeg afslår høfligt. Har aldrig kunne det der med at tage imod drinks.

Rytmen banker i mit bryst mens jeg kigger på folk.

Vi er her sammen og så alligevel så ene.
Alle håber vi på noget.
Nogle på sjov, nogle på den nye kærlighed, nogen på en smule bekræftigelse inden ansvarets taske igen smides over skuldrene.
Hjem til lyden af de velkendte, trygge snork fra livsledsageren med løfter om varme kram om morgenen og en der ved hvad man bedst kan lide på sit franskbrød uden at behøve at spørge.

Alle motiver er ok. Det er en stor byttehandel. Du giver, jeg tager, jeg giver, du tager.