Lidt nyt til hjemmet

For en måneds tid siden skrev jeg om min morfar der pludselig blev ramt af en hjerneblødning og gik bort.
I går lå den tunge opgave at få tømt min mormor og morfars hus for et helt liv.

Det var sørgeligt, morsomt og fyldt med de mest varme og fantastiske minder at arbejde os igennem huset. Mine bedsteforældre havde selv gjort et stort arbejde med at tømme loft og andre ting, efterhånden som deres dåbsattest gulnede.
Men der er stadig rigtig mange ting i sådan et hus.

Jeg fik en del af minderne med hjem i form af ting. Deres bryllupsbillede har jeg været så privilligeret at få lov til at arve. Det venter nu på, at finde den helt rigtige plads i mit hjem.

Andre ting hár fundet ind på hylder og særlige steder i mit hjems kroge, og lyser op med deres nærvær.

Jeg har lyst til at vise to af disse ting frem.
Herunder skamlen som jeg har siddet utallige gange på som barn. For andre er det bare en skammel. For mig er det et stykke af min barndom hvorpå jeg har siddet, ligget, hængt og sikkert hoppet ned fra mens jeg lyttede til min mormor der spillede klaver og sang.


Den anden ting er disse fantastiske trææg.
Lyden af dem når de klikker får mig tilbage i huset. Jeg kan huske at jeg gang på gang har taget dem op og beundret deres farver. Nu ligger de på mit sofabord og pynter.

Jeg har for sidste gang sat mine ben i det hus hvor min mormor og morfar levede og døde.

Men om lidt bliver måneders stilhed afløst af barnegråd. Det er et ungt par der venter deres første barn der har købt huset.

Det gør mig så glad, at vide at murene igen snart får liv omkring sig og at endnu en historie får lov at udfolde sig på matriklen hvor noget af min egen historie blev fortalt.