De to ord er egentlig to ting der går ganske godt i spænde.
Strik og tanker.
I dag har jeg haft min første fridag siden jeg bestod min eksamen. Den brugte jeg på at sidde under min dyne i sofaen, med svingende kvalitet tv kørende i baggrunden, og strikke.
Jeg finder en overordentlig stor nydelse i at se farverne skifte på garnet efterhånden som jeg strikker. Det bliver bare aldrig kedeligt.
Mit projekt bliver forhåbentlig til en lille trøje til Kamille. Nu får jeg se :).
Her til eftermiddag tog fanden ved os og pludselig boede min baby ikke ved siden af min seng længere!
Matias eget værelse blev færdigt i lørdags, og han er straks flyttet ind på gulvet på en madras.
Lillebror, der har sovet på værelse med storebror hele sit liv, følte sig pludselig meget alene og så var valget; Malte i vores seng eller lillesøster ind på Det Tidligere Drengeværelse.
Beslutningsprocessen var kort og i skrivende stund snorker hun lystig i sin seng langt væk (sådan føles det) fra min side.
Tænk engang.
Det føles underligt. Matias kom hjem og gik på sit værelse. Så kunne vi glo på en lukket dør. Nå ..
Om ikke så længe når jeg selv skal i seng, så er der ingen børn i mit soveværelse.
Jeg føler mig næsten amputeret.
Forstå mig ret. Om et par uger vil jeg ryste på hovedet, men lige nu savner jeg allerede at høre på hendes lille snorken ved min side.
Mine børn bliver store så hurtigt at jeg ikke kan følge med. Og så alligevel. For når jeg sidder udmattet i min sofa med snot i håret og en sms der tikker ind fra vennepar der sipper drinks i sydens sol, så føler jeg mig rigtig meget som mat mor. Men når min baby flytter 5 meter væk og ind i et andet værelse, så har jeg det nærmest som om hun er flyttet hjemmefra..
Snart er det eneste tegn på om ungerne er hjemme vel antallet at sko i gangen og dæmpede lyde fra lukkede døre ind til teenageværelser.
Hmm ... jeg tror jeg må slutte det her indlæg nu. Skal nemlig lige ind og ae mine sovende børn og snuse lidt til deres bløde halse. De dufter nemlig stadig af magi og barndom, og jeg må nyde den duft intensivt så længe jeg kan.
Ja, nyd dem !!! Både lydene (de bliver ikke nødvendigvis dæmpede, når de kommer fra et teenageværelse...), duftene (de forandres MARKANT, når børnene bliver teenagere!) og antallet af sko (-og størrelserne... pludselig ligger vennernes str. 43 også og flyder...).
SvarSletBare nyd det! Hver alder har sin charme - også teenagealderen, men ja! Nyd det!
-LisBethLys.
Hihi.. min mor, der sporadisk læser med på bloggen her, måtte også lige kommenterer min sætning omkring de mulige dæmpede lyde fra teenageværelset ;).
SvarSletTak for kommentaren. Hyggeligt du ville læse med.