tirsdag den 26. januar 2010

ÅÅÅRRHHH jeg er bare SÅ go´...

Her tidligere i januar afleverede jeg, sammen med sød klassekammerat, en 45 siders opgave (det er inkl. bilag). Den handlede om psykisk sygepleje til forældre indlagt med et for tidlig født barn.
I dag skulle den opgave forsvares mundtligt.

Gik tidligt i seng i går aftes for rigtig at være frisk til i dag.
Halv ni om aftenen trisser jeg i seng med iskolde tæer. Det er bare komplet umuligt for mig at falde i søvn før mine tæer bliver varme, så det tager lige et par indledende gys med kolde tæer på egne lår for at varme dem op, før jeg kan mærke at jeg bliver rigtig søvnig.
Halvanden time senere kravler ægtemanden til køjs hvorved jeg vågner og skal tisse pga. beroligende kamillethe inden sengetid. Op med mig ...
Ved midnat vågner datteren og hiver efter vejret. Det er ikke nok med en sut og hun kommer over i smørhullet. Kravler rundt og uddeler skaller når hun kaster sig ned oven i os (en ting hun gør. Hun er åbenbart overbevist om at man bedst falder i søvn ved koporligt at kaste sig oven på sine forældre). Tre kvarter senere giver vi op og giver hende sin astmamedicin med frygt for at hun så først vågner, speedet af medicinen. Men hun falder til ro og sover. Pheew..
Klokken fire begynder hunden at gø af fatamorganaer og klokken kvart over fem ringer vækkeuret.
Ihh jeg er glad for at jeg fik sovet ud!

Alle børn blev afleveret godt og jeg kom afsted til slagelse. Den tur kan være lige så dødkedelig som den kan være virkelig smuk.
Denne morgen diskede dog op med en smuk solopgang mens jeg kørte og hørte dejlig musik.
Se selv. Det er dumme mobilbilleder, men jeg tror næsten I kan få en fornemmelse af hvor smukt det var.


Nede på skolen fik jeg snakket et øre af censor og min vejleder under eksamen.
Det scorede jeg så mit livs første 12 tal på.
Yes yes .. jeg fik 12!
I øvrigt et tal, blandt flere, fra den nye karakterskala jeg ikke har vænnet mig til endnu. 12? Og 4 og 2 og -3?
Hvis man får minus, kommer man så ud fra det grønne bord dummere end man gik ind?

Mit flotte resultat fejrede jeg i øvrigt med en tur i Stof og Stil i Roskilde. Det ligger jo alligevel lige på vejen fra Slagelse til Nykøbing Sjælland.. altså ... næsten ik´ ;).
Nu er tallet på min bankkonto en del lavere, men jeg er rigere på farverige stoffer og kan ikke vente med at komme i lag med dem ;-D.

Jeg har valgt at holde hvæsedyret (min datter pt) hjemme i morgen til en længe savnet samværsdag, men jeg har hul kalenderen den næste 1½ uge inden et halvt års praktisk venter, og weeehh jeg glæder mig til at få min symaskine til at køre på overtid i den lille ferie.

3 kommentarer:

  1. Tillykke. Det er bare godt gået.

    SvarSlet
  2. Tillykke tøsebarn :) Og med al den fritid må vi da finde en dag og lave noget spas ? :)

    SvarSlet
  3. Tusind tak I to <3.

    @ Maggie - Ja lad os helt sikkert.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails