tirsdag den 2. februar 2010

En award til mig

I guder hvor er jeg beæret!

En af de ting jeg elsker ved kommentarer, er at det giver mig mulighed for at besøge jer på jeres egen blog. Jeg plejer, med den tid jeg nu har til rådighed, at besøge hver enkelt kommentators blog. Det er så fantastisk at se lidt ind i jeres andre liv og blive glad i låget over hvor fantastiske I allesammen er.

Der er gået lidt for mange dage siden jeg har besøgt Jytte, og hvad ser jeg da jeg besøger hende.

Hun har givet mig en award. Stort er det! Tusind tak Jytte.





Der følger et par regler med awarden.

- Jeg skal vise awarden på min blog.

- Jeg skal linke til den jeg har fået den af. Det er Jytte fra Isberg.

- Jeg skal skrive 7 ting om mig selv.

- Jeg skal give awarden videre til 7 andre bloggere.

7 ting om mig selv:

1. To ud af mine tre børn er født ved hjemmefødsel med hjælp fra en jordemoder fra hjemmefødselsordningen. Den sidste, min datter, var stjernekigger. Dét gjorde nas! Men vi klarede det :).

2. Jeg havde briller og var en rigtig nørd som barn (... egentlig er der ikke så meget der har ændret sig på det punkt ;)).

3. Jeg elsker rødvin.

4. Jeg er et forfærdligt rodehoved, og er jeg meget bedre til at starte nye projekter end at gøre de gamle færdige!

5. Jeg drømmer om at arbejde på en neonatalafdeling (afdelingen for for tidligt fødte eller syge nyfødte), børneafdelingen eller skadestuen når jeg er færdig som sygeplejerske om et år.

6. Jeg har gennemlevet en middelsvær fødselsdepression efter min 2. fødsel. Det tog et år at komme mig over, men har givet mig utroligt meget god bagage at have med videre.

7. Jeg har evig præstationsangst!

7 bloggere jeg vil give awarden videre til. Uha, hvordan kan jeg vælge 7? Der er så mange gode.
Hmm .. jeg må jo vælge og jeg vælger:

- Annie fra Annies sted. Hun rummer så meget dybde og leger med ordene på en genial måde. De håndlavede ting hun har leveret til huset her er som små skatte.

- Jóna fra En ugle på lyserød gren. Har først opdaget hendes blog for få dage siden men den er hyggelig.

- Mit kreative atelier. Jeg elsker at hun er tro mod sin egen stil. Den er helt unik og hendes fantastiske dukker er noget helt specielt.

- Ulla fra Lullaby og Lala. Hendes blog er så sprængfyldt med farver at jeg ikke kan lade være med at være glad i låget når jeg har besøgt hendes blog.

- Marina fra Badut. Hun minder mig om at se det positive i hver eneste dag. Det er ligesom at få en gave hver dag.

- Helle fra Gavin Børnetøj. Ja det er en butik, men i guder nogle inspirerende billeder. Jeg SKAL besøge den butik næste gang jeg er i kbh!

- Smilerynker. Den første faste læser hos mig, der ikke var tvangsindlagt til at være det, alene ved at være så uheldig at have familiær relation til mig ;). Hendes univers er fantastisk. Jeg vil være hende når jeg skal have næste runde her på jorden.

Puha det var svært at vælge. Der er så mange andre. I er alle fantastiske kvinder. Så dygtige og så givende.
Et stort bifald til blogland..

(nej jeg er ikke gravid, jeg er bare fuld af glæde og rørstrømskhed ;)).

5 kommentarer:

  1. Tusinde tusinde tak... Hvor er det bare sødt skrevet! Jeg bliver helt rørt over det;o) Skal forsøge at bringe den vidre, når jeg ikke ammer, nusser el. lignende...
    Knus og varme tanker til dig.

    SvarSlet
  2. Kære, kære Synne. Mange tak for de dejlige ord du skriver her om mig. De forgylder min ellers let kaotiske dag for du har jo set lige præcis hvad det er jeg gerne vil med min blog. Detsværre er jeg ikke så god til at modtage priser hverken i det virkelige liv eller i bloglandia. Jeg bliver ret forfjamsket og er generelt ikke så vild med at snakke for meget om mig selv. Derfor glæder det mig helt enormt at du har tænkt på mig, men jeg er en af de kedelige der bryder kæden. I lang tid stod der på min blog at jeg ikke kunne hitte ud af det med priserne, måske jeg skulle skrive det der igen. Endnu engang mange, mange tak for dine dejlige ord. De vil glæde mig hele resten af dagen. TAK.

    SvarSlet
  3. @ Meisolle/Christina - Jamen det var virkelig så lidt. Jeg siger ikke noget med mindre jeg mener det. Stol på det :).

    @ Marina - Du skal ikke føle dig forpligtet til noget som helst. Se det som en yderst velfortjent skulderklap og et lille forsøg på at give lidt tilbage fra alt det jeg føler du giver mig.

    Knus,
    Synne

    SvarSlet
  4. Hej Synne! Mange, mange tak for awarden, den varmer :-) og giv dig endelig til kende hvis du kigger forbi min butik. Det er jo en butik blog så jeg er ikke helt sikker på jeg kan leve op til de regler der følgere med. Dejligt at lære din blog at kende og jeg vil helt klart følge med i din verden. Tak igen Helle :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails