Asynkronitet og facetter

[Asynkron udvikling= At være foran intelligensmæssigt men bagud i modenhed og følelsesmæssigt. En term ofte brugt i forklaringen af den mentale udvikling hos højt begavede børn.]

Jeg tog hul på emnet høj begavelse for noget tid siden. Herefter har jeg gået rundt som katten om den varme grød. Jeg vil så gerne skrive noget mere.
Fortælle om min verden.

Men jeg kan mærke, at jeg er nervøs. Bange for, at blive stemplet som arrogant. Bange for, at smide for meget af mig selv ud til offentlig skue.
Bange for, at nogen siger til mig, at det da ikke ér noget, når det netop lige er hvad det er for mig - noget. Og det noget fylder. Nogle dage rigtig meget, andre dage ikke så meget, men det er der, hver dag.

De dage det fylder meget kan være rigtig svære dage.
Jeg lærer ved at se på min store søn og jeg må indrømme, at jeg lærer mig selv bedre at kende ved at se på ham og høre min mand reflektere over hvordan min søn minder så meget om mig på nogle punkter.

Et af de ting der for nylig er gået op mig er, at jeg selv kan være lige så ekstrem i mit humør som min søn, at jeg er lige så asynkron som ham.
Verdens BEDSTE dag eller verdens VÆRSTE dag.
Min pandelap er dog så udviklet, at jeg ofte formår at sætte fornuften ind og bremse. At tænke videre. At distancere mig fra følelserne. Tage dem ud og kigge på dem og se hvad det egentlig er de vil, de der følelser.

Men hvis jeg er nedslidt, træt og stresset så mister jeg overblikket.
Jeg bliver 12 år i mine følelser og verden er bare det mest uretfærdige sted at være.
ALLE er bare mugglere der ikke forstår.

Det er rigtig svært for mig, at beskrive hvordan mit hoved fungerer på det intellektuelle plan. At beskrive min regression følelsesmæssigt er ok, for jeg har min voksne pandelap til at hjælpe mig med at se ud over min affekt (når jeg ikke er i den), men at beskrive den anden ende? Der hvor jeg ser verden en smule anderledes er rigtig svær.

Hvordan kan fisken nogensinde beskrive havet, eller sommerinsektet beskrive is?

Hvordan skal jeg kunne mønstre intellekt nok til at løfte mig ud af min verden og formå at beskrive den, set udefra, med nok viden om mine medmennesker til at vide hvád jeg skal sige for at andre forstår?

Min verden er meget intens. Jeg føler og optager alt omkring mig. Nogen kalder dette for at være sensitiv, andre, at jeg er sart.
Denne sensitivitet gør, at jeg ikke altid kan mærke mig selv, fordi jeg mærker alle andre så meget. Derfor har jeg haft rigtig svært ved at sætte grænser igennem årene for hvor ér mine grænser?
Det kan også gøre, at jeg ikke får lært det jeg skal i undervisningssammenhæng, fordi jeg bruger alt min energi på at være opmærksom på alle de andre.

Jeg er ekstremt informationssøgende hele tiden. Jeg er perfektionist og utrolig selvkritisk. Når jeg er vred bliver jeg rasende og når jeg er glad bliver jeg nærmest ekstatisk.
Jeg har talent for mange ting og udvikler disse talenter uden at behøve at arbejde særlig hårdt for det. Jeg skifter interesser hurtigt og emnerne er vidtstrakte, for når indlæringskurven flader ud mister jeg interessen.
Det gør også, at jeg nok aldrig bliver rigtig ekspert til noget men kan en masse ting udelukkende på "dygtig"-niveau (forstå mig ret).

Og overspringshandlinger? Det er et helt kapitel for sig selv. Jeg har netop erfaret at det også kan hedde "at prokrastinere". Tina Refning Larsen (Grundlægger af Foreningen for Gifted Children) har beskrevet dette meget bedre end jeg kan, så derfor vil jeg slutte med at overlade ordet til hende.

Tak fordi du lyttede. Lad mig endelig vide hvad du tænker.

Muligheder

Jeg har altid været facineret af biblioteker. Tænk alt den viden der er samlet på ét sted, og jeg kan ganske gratis beslutte mig for et emne jeg vil lære noget om. Der sidder endda flinke folk parat til at hjælpe hvis jeg ikke kan finde bøgerne.

Internettet er ligesom et gigantisk bibliotek. Bare uden at skulle ud i regnvejret, og uden bøder (jeg er ekspert i at få bøder på biblioteket. Har faktisk en bog lige nu der skulle have været afleveret i søndags, men er jeg kommet afsted endnu!?!). På internettet findes bare mere opdaterede bøger, og folk med hænderne i det der mødes og diskuterer.

Hvad jeg efterhånden ikke har lært ved at surfe diskutionsforaer er ikke så lidt. Ja, jeg er godt klar over at man skal være temmelig kildekritisk når man bevæger sig ud på det store internet, men der er også rigtig meget guld at finde.

Og hvis man ikke lige forstår det på skrift så er der somregel altid en eller anden der har brugt tid på at optage det på video og lagt det på YouTube.

Viden er fantastisk! Og endnu mere fantastisk er de mennesker der ikke er bange for at dele. Jeg læste engang at man skal dele det man har, og et andet sted lærte jeg at nærige og grådige mennesker er dem der ikke tror der er nok til alle.
En ting er sikkert. Internettet løber ikke lige sådan tør for viden. Der er mere end nok til os alle.

Alle de muligheder.

Og sådan en ting kan jeg godt forfalde til at sidde og tænke lidt over.