Drengene har syet her til formiddag, for første gang, på eget initiativ.
På en lille prøveklud af hvid bomuld prøvede de ligeud-sting, zig-zag og et par andre knapper der så interessante ud.
Først måtte de kun ligeud og zig-zag for deres Strenge Mor. Men da Matias stillede spørgsmålstegn ved dette, huskede jeg Den Strenge Dame med næsebrillerne der lærte mig grundlæggende syning på papir (!). Den Strenge Dame holdt på, at man først syede, og mestrede, de to inden man gjorde noget andet.
Derefter huskede jeg hvor inderligt kedeligt det var kun, at sy de to sting og hvordan det havde taget syglæden fra mig i årevis. Så fik de lov til at slå sig løs på knapperne med forskellige sting.
For hvis man tænker over det, hvad kan der være forkert i glæden ved at se maskinen lave finurlige sting under beordring fra ens fod på den magiske pedal?
Jeg selv fik lavet denne denne – meget lyserøde – tylnederdel. Kamille havde den på til farfars fødselsdag i dag og elskede det tydeligt. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det ikke skal være en nederdel til udklædningskassen. Synes den er meget lyserød og tyl´et ;).
Farmor og farfar bor i Holbæk. Tæt ved fjorden.
I fjorden er der vand.
Jeg kan normalt ikke gå på vandet, men i dag kunne jeg. Fyldt op med varm kaffe i maven inden turen.
Når man skal gå på vandet i Danmark, kræver det hue og vanter.
Huen er strikket af min mands mormor og er venligst udlånt af svigermor.
Jeg fik lov at få huen med hjem – jubii :).
Jeg må sige, selvom vinden bed i kinder og strøg gennem tykke trøjer, så var det smukt som noget.
Jeg har taget billederne, men overlod dog kameraet til Martin en kort stund for at lade mig forevige i “Jeg Var Der Også”-billeder ;).
Det er forøvrigt farfar, ham der med kikkerten :). Ham der med opmærksomheden vendt imod kameraet er Onkel Jørgen. Et af Matias´ ynglings-udspørgningsmennesker (joooo, udspørgningsmennesker er et rigtigt ord).
