Viser opslag med etiketten syskole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syskole. Vis alle opslag

onsdag den 12. juni 2013

Grund-hvafforen-form





I dag har jeg været på syskole. Thea havde sat hele dagen af til luksus soloundervisning!
Der stod tilskæring på programmet. Det er nemlig en ting der står ud i mystikkens tåger for mig.

Giv mig et færdigt mønster, der ikke skal ændres på eller noget, så kan jeg sy lidt. Men uden er jeg fortabt!

Det ville Thea da gerne lære mig, så vi sprang ud i, at lave et grundmønster til en kjole.
Og vi regnede og målte og tegnede og regnede. Og målte og regnede og tegnede (fik jeg nævnt vi regnede).
Og efter noget tid begyndte der langsomt at ske noget. Et mønster dukkede frem. 
Og jeg kunne følge med! Selvom der var streger alle vegne og mærkelige koder, så guidede Thea mig igennem processen og jeg var hele tiden med på hvad vi nu regnede og tegnede.

Til sidst var der kun tilbage at rentegne mønsteret. 

I næste uge mødes vi igen for at sy kjolen op i lagenlærred og lave de sidste ændringer så det sidder som støbt.
Og mønsteret her er jo bare en grundform som jeg kan sy hundredevis af forskellige kjoler ud fra.

Mit helt eget personlige mønster.
Det er faktisk en ret fed følelse :).


tirsdag den 7. august 2012

Åh jeg har glædet mig!

I dag skal jeg tilbage på syskolen.
Tirsdag. MIN tirsdag.

Jeg har været væk alt for længe, men nu er tiden endelig til, at jeg kan komme tilbage.
Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang igen.

I går var jeg så på jagt efter stof til mit første projekt. Fandt noget der var ok der kom med hjem, men også noget jeg slet ikke havde regnet med.
Gule tern!
Jeg har ledt efter gule tern meget længe og nu lå det lige der og gloede på mig!!


Jeg aner ikke hvad jeg skal bruge det til, men jeg er sikker på at jeg finder det rigtige, med inspiration fra de andre tirsdagsdamer og Line.

Hvad jeg skal sy i dag, må jeg vise frem en anden dag.
Jeg tror det bliver godt!

Billedet er fra Instagram hvor jeg vist, i ren iver, fik skrevet noget om en tekstil-orgasme!

onsdag den 30. november 2011

Ûber luksus mulepose/mormornet.




Selvfølgelig syet på syskolen.
Muleposen - eller mormortasken, som andre har døbt den - er total lækkerluksus og jeg er rigtig glad for den. Jeg svinger den over armen og bruger den som taske.

torsdag den 3. november 2011

En Marapytta-kjole til Mille






Den seneste kreation fra Marapyttas syskole blev en kjole til Kamille.
Billederne er taget i vildt dårligt lys i morges, med en blitz der drillede og ingen tid til at rette det, inden der skulle sko på alle fødder og drønes ud i dagen. Så I får det med slagsskygger, uskarpt og det hele. Kjolen kan vist ses meget godt alligevel.
Modellen stillede velvilligt op til fletning (jeg elsker når jeg må flette hendes hår), spræl og foto.

tirsdag den 11. oktober 2011

Tirsdags-syskole.

Jeg har var så heldig at komme på workshop hos Line for lidt tid siden. Det blev jeg så afhængig af, at jeg måtte på syskole også. I dag var så min første dag på syskolen, tirsdagsholdet.





Kamille fylder 3 år på lørdag, så jeg havde travlt. Jeg skulle nå at blive færdig med hendes gave på de tre timers skole.
Jeg nåede det næsten! Kun kantbåndene manglede, da jeg måtte vende næsen nordpå igen.
Men med Lines gode råd frisk i hukommelsen lykkedes det bedre end jeg nogensinde før har prøvet!




Jeg er SÅ stolt af mig selv (det må man nemlig godt være) og Kamilles lille vest.
Jeg har desværre kun, pg.a. aftenvagt i går aftes, fået 5 timers søvn i nat og er ved at gå til af træthed. Hvis ikke havde jeg straks kastet mig ind til symaskinen når ungerne er puttet for at sy et par stykker mere.
Jeg kan virkelig mærke hvordan Lines undervisning markant forbedrer mine syevner fra gang til gang.
Fantastisk!

P.s. Må man godt bruge nutid og datid i samme sætning? Oh well, tror jeg er for træt til at rette det uanset hvad...

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails