Viser opslag med etiketten Soria Moria. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Soria Moria. Vis alle opslag

fredag den 30. august 2013

Med rette doser omhu og spænding.


Sådan så min datters plads ud i dag, ude i garderoben i hendes børnehave.
Hun har sådan glædet sig og talt ned til hvor mange gange hun nu skulle sove før den store dag.

Men hvorfor?
Jo, det skal jeg fortælle dig men så må jeg lige starte med at skrue tiden en lille uge tilbage.
For, sådan en dag som i dag skal forberedes med rette omhu.

Dagen i dag, startede med at hele børnehaven tog på udflugt i lørdags. Ad forskellige veje rejste vi op gennem sjælland og mødtes helt oppe i toppen af vores ø.
Op til bondemand Niels der ventede på os.
Jeg tror såmænd også han havde været rundt og fortælle dyrene, at i dag kom vi på besøg og de skulle pudse mulen og krølle halen op.


Vi skulle nå en masse i dag, men først skulle vi ud og kigge til kornet.
Afgrøder skal kigges til og passes. Ellers kunne det måske blive fornærmet og føle sig glemt. Og det vil vi ikke risikere, for hvem ved hvad afgrøderne kan finde på af unoder.

Bondemand Niels sleb sin le og slog lidt af sit korn til os, så vi kunne samle sammen og lave neg.
Dog arbejder han bedst med sang til, så selvfølgelig måtte vi stemme i og synge sangen om hvordan bondemanden arbejder.





Min dejlige mand synes også der skulle være et billede af mig.
Så her står jeg og ser henslængt ud på den "Kan I se mit neg" - agtige måde.


Nu havde dyrene jo allerede fået besked på, at gøre sig fine, så selvom der var dejligt derude hos kornet, så måtte vi videre.
Alle mand op på ladet og holde fast, mens traktoren tilfreds brummer sig vej hen over marken.

Forbi haven hvor vi samlede nedfaldsæbler og mirabeller til grisene, der virkelig havde gjort sig umage og krøllet halen op. For på Niels´ gård kan man godt lide krøller. Også på haler.





Alle, både bondemænd og dyr, har brug for pauser og lidt at spise en gang imellem.
Så nu hvor vi flittigt havde fodret grisene og klappet dem kærligt på ryggen, var det tid til en pause.

Lykken er alligevel, at finde en svinggynge i en kølig skygge under et træ, mens de voksne flader ud på tæpper og snakker så kedeligt.


Selvom de voksne kan tale meget længere tid, end det er spændende at lytte med, så må selv de voksne på et tidspunkt holde op med deres snak og komme med videre.
For der var stadig nogen der ventede spændt med nypudsede muler.

Helt nede hvor græsset er højt og roen kan mærkes, der går de. De store rolige dyr med de mange maver.
Ligesom man godt kan lide krøller på Niels´ gård, så kan man også godt lide horn på køer.
Sådan er de født og sådan skal de få lov at være.

Og som vi gik der, på vejen, gav Niels lidt af sin enorme viden til os.
"Mange ved det ikke, men hornene er en vigtig medspiller i køernes fordøjelse.
Der går små luftkanaler fra næsen op til hornene, ligesom hornene også har blodtilførsel.
Luften kan komme i kontakt med blodet i hornene.
Herigennem kan duften af marken nå til blodet og forberede maven på at der f.eks. er mælkebøtter på vej. Maven forbereder sig, ved at udskille enzymer der passer til årstiden.
Når vi berøver køerne for deres horn, ødelægger vi deres fordøjelse.
Ligesom det vi kalder ukrudt. Det har været her i tusindvis af år. Og så tror vi, at vi bare kan tage det væk uden konsekvens for naturen?"

Og så lærte jeg det om køers maver, lige der midt på marken og jeg måtte endnu engang se mig slået af naturens vidunder og erkendelse af hvor lidt vi dog ved om den verden vi bor i!

En ting ved vi dog, det er at koens mælk smager godt.
Niels gik rundt blandt sine køer til han fandt en der gerne delte lidt mælk med os. Vi voksne lavede skåle med hænderne og de modigste af børnene slubrede den varme og salte mælk i sig.




Vi sagde tak for mælk og vores gruppe opløstes langsomt, for at tage tilbage til byen.
Der var jo opgaver der skulle laves.
Noget med en fest.

Så i løbet af ugen har børnene i børnehaven blandt andet malet mel af kornet og fået bundet kranse af høet.
De har sunget og pyntet op.
Og ikke mindst, de har glædet sig!
Kransene er båret med hjem til mor og far så vi kunne binde den fineste høstkrans.

Endelig, endelig var det dágen i dag.






Sådan forbereder man en høstfest og derfor lå der fine kranse på børnenes hylde i dag i børnehaven.

Jeg elsker årstidsfesterne :).


onsdag den 26. juni 2013

Sådan en slags opsamling...



Jojojo, det går skam fremad ovre hos Skønvirke. Mønsteret blev syet op i lagenlærred og det passede perfekt! Der skulle lige rettes 3 cm i skulderen, og det var det!
Nu ligger mønsteret og venter utålmodigt på alt det her sommerferie overståes, så jeg kan få syet min kjole.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~








Skole- og børnehaveåret blev afsluttet på god maner.
1. klasse opførte Tornerose på engelsk og stod stolt og tog imod vores bifald. De var så dygtige!

I børnehaven holdt de sommerfest i fredags. Alle børn skulle have en hjemmebundet krans med og alle børn var bare SÅ fine og stolte da de ankom om morgenen. 
Til selve festen opførte de børn der skal i skole efter sommerferien et dejligt dukketeater og vi spiste fra et overdådigt tag-selv bord og dansede i ring mens vi sagde farvel til de store børn.



onsdag den 29. august 2012

En ny tur-taske

Kamille bliver 4 år til oktober. Når man er stor og 4 år, så må man komme med ud på onsdagstur på Kastrup fortet i børnehaven.
Kamille har længe set misundeligt til, når de andre drog afsted på tur og hun skulle blive hjemme i haven.

I dag er dagen oprundet. Kamille er kommet med i gruppen af de store børn og skal på tur første gang.
Til det skal man jo have en ny turtaske, så jeg fik (langt om længe!) gjort denne fine taske færdig til syning i går.
Satte den på Kamilles stol i går aftes, så den stod der - pakket med skiftetøj i - da hun kom ud til morgenmaden i morges.
Hun har haft den på lige siden hun så den... Jeg tror hun blev glad for den.

Her er lidt billeder fra i morges. På vej til børnehaven i tågen. Mille nægtede at rejse sit legeme fra klapvognen, så det blev billeder uden barn ;).






Hav en glædesfyldt onsdag.

P.s. Der er røre i blogland. Det er noget med nogen der skriver om noget. Vi ved endnu ikke hvad det er, men vi er alle meget spændte, os der ikke er med i baglokalet på det projekt. Vil du også være spændt sammen med os?
Så kig forbi hos Blogish.

lørdag den 11. august 2012

Thorshøjgård, et biodynamisk landbrug.

I dag var vi på besøg på Thorshøjgård med børnehaven.
Vejret var perfekt og et øjeblik troede jeg næsten jeg så Morten Korch gå igennem porten ;).
Vi kendte ikke gården før vi blev inviteret derud af børnehaven i dag, men det er absolut ikke sidste gang vi har været der.

Vi fik klappet køer, kalve og killinger, redet på grise (de mindste af os), bundet neg og jeg fik købt lækre biodynamiske kartofler der var gravet op samme morgen til 20,- kiloet (kan det blive bedre?) og et nøgle med 100 g. lanolinduftende garn fra egne får til sølle 50,- med hjem!
Jeg kiggede længe efter deres skind. Kunne godt lige bruge et par stykker herhjemme. Men man kan ikke både få ny ladcykel og flotte skind, så jeg lod dem hænge med et dybt suk og tæller ned til jul.

På mandag skal børnene i børnehaven omdanne de bundne neg fra i dag til mel og bage med det.
Vi fik lov at lave et lille neg til os selv også, der skal bruges på årstids bordet herhjemme.










Thorshøjgård er en besøgsgård, så der er rig mulighed for, at komme forbi og se det hele, plus de sælger ud af kød, grønt, mælk og ost der er lavet med omtanke.

søndag den 15. april 2012

Et fælles ansvar.

I dag, søndag, stod den på rengøring i børnehaven.
En tjans vi forældre deles om.
Det giver ejerskab når man selv er med til, at vedligeholde noget.
Og det var en fornøjelse, at gå fra en funklende ren børnehave hvor jeg med stolthed kan aflevere min datter i morgen tidlig.

Kamille var selvfølgelig med. Det er hendes børnehave, så hun skal være med til at passe den.
Hun var meget aktiv med klud og sæbevand og tørrede flittigt hylder af.
Men en hel børnehave er meget når man er tre år, så hun fik tidligt fri og gik ud og legede med børnehavekammeraten mens vi to forældre arbejde videre indenfor.






mandag den 30. januar 2012

First day .... another adventure.



Today, my daugther had her first day at the new kindergarten. A Waldorf kindergarten named Soria Moria, in the same building where my sons go to their Waldorf school.

She was so exited! She has been driving with her father, the long way to Nykøbing Sj. for the last month to her old kindergarten, until she could start here today. It takes a little under 3 hours a day, to drive to and from Nykøbing, so we were all  looking forward to her beginning at Soria Moria.

The boys have been taking the bus with me for some time now, so its no big deal for them anymore, but for Kamille the adventure today, started already at the bus stop.
My country-kids are not used to taking the bus and train, cause the distance between the places we go in the countryside and the fact that the bus only leaves every hour (at the most!), makes the car the better option. But in here, where the public transit is so easy accessed, theres really no exuse not to use it.


So today, while I was sitting in the room knitting, my daugther played with all the new toys.
She joined the adults and the children for their circle games and song and had a great day!
At lunchtime she was so tired and she nearly fell asleep in my arms in the bus home.

Welcome to your new kindergarten, my love. And happy napping ;).


P.s. Irriterende, at jeg er begyndt at skrive på engelsk? Så giv mig lige en note under kommentarerne :).

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails