Blomster i mit hjem (nu det er Valentines dag)

Jeg elsker planter og afskårne blomster. Jo flere jo bedre!
Både min mand og jeg drømmer fra tid til anden om et stort orangeri i gammel fransk stil.
Indtil den dag oprinder, så "nøjes" jeg dog  med fornøjelse, med planter i krukker og vaser i vores lejlighed.

Jeg har alt fra orkidér til almindelige egeføj.
I vindueskarmen ved køkkenet har jeg startet en samling krydderurter.
Oh en luksus, at tage en håndfuld friske, duftende krydderier og putte i min mad.

Engang var jeg elendig til, at passe planter. Selv mine sukkulenter gik ud!
I dag nyder jeg, at pusle om mine planter. Indrømmet, enkelte må til tider råbe lidt højt efter mig når andre ting pludselig fylder og deres jord tørrer ud.
Men jeg værdsætter deres blide råb efter mig, for det giver ro i sjæl og krop at nusse omkring mine planter.

{Det sidste billede er i øvrigt en Valentines buket jeg modtog i dag ;) ♥}

Thorshøjgård, et biodynamisk landbrug.

I dag var vi på besøg på Thorshøjgård med børnehaven.
Vejret var perfekt og et øjeblik troede jeg næsten jeg så Morten Korch gå igennem porten ;).
Vi kendte ikke gården før vi blev inviteret derud af børnehaven i dag, men det er absolut ikke sidste gang vi har været der.

Vi fik klappet køer, kalve og killinger, redet på grise (de mindste af os), bundet neg og jeg fik købt lækre biodynamiske kartofler der var gravet op samme morgen til 20,- kiloet (kan det blive bedre?) og et nøgle med 100 g. lanolinduftende garn fra egne får til sølle 50,- med hjem!
Jeg kiggede længe efter deres skind. Kunne godt lige bruge et par stykker herhjemme. Men man kan ikke både få ny ladcykel og flotte skind, så jeg lod dem hænge med et dybt suk og tæller ned til jul.

På mandag skal børnene i børnehaven omdanne de bundne neg fra i dag til mel og bage med det.
Vi fik lov at lave et lille neg til os selv også, der skal bruges på årstids bordet herhjemme.

Thorshøjgård er en besøgsgård, så der er rig mulighed for, at komme forbi og se det hele, plus de sælger ud af kød, grønt, mælk og ost der er lavet med omtanke.

Hvad sker der for dig Danmark?!

Jeg holder normalt Mælkebøtten fuldstændig fri for politik, men i dag må jeg tage bladet fra munden!
Jeg ved godt, at bloggen ikke er så aktiv disse dage, for jeg drøner rundt og får alle ender til at mødes det rigtige sted.
Men i dag måtte jeg lige stoppe op, sætte mig ned og hælde min harme ud i cyberspace.
Jeg er harm! Jeg er VRED!

Hvad er det der har fået mit sind så meget i kog?
Det er det seneste sparetiltag i det offentlige. Nu må de ældre ikke længere få saftevand!
Hvad siger I til mig? Må de ikke få saftevand?
Nårh, de må ikke få for meget sukker!!!?!
Undskyld, vi taler her om ældre mennesker i deres livs efterår, ik. Det er dem I vil tage saftevandet fra?!
Ja, siger du?

Jeg så en ernæringsekspert i mit tv i morges. En frisk, ung kvinde med retten til at bestemme over eget liv i behold.
Og så sad hun der og talte om ældres sukkerforbrug!
Undskyld mig! Har du nogensinde hørt om småtspisende ældre mennesker der er så tynde, at de får liggesår alle vegne af at ligge i den seng, som de ikke altid kommer op af så tit (der er der er nemlig ikke tid til!).
Har du nogensinde selv sengebadet sådan et undervægtigt menneske? Måtte passe sårene?

Har jer der har taget den beslutning, nogensinde givet jer selv tid til, at lytte til et ældre menneskes livshistorie? Set bag det rynkede ydre og frydet dig over livet der blev levet, og mærke respekten for det tynde gamle menneske i sengen vokse, som historierne bliver fortalt?
Har I nogensinde selv set jeres egne kære sygne hen på et plejehjem? Se dem spise lortemad, og nu heller ikke må få et skide glas saftevand? Nej vel? Så ville I ikke komme med sådan et forslag!

Det er jo vanvittigt!!
Hvor er respekten for mennesket? Hvor er selvbestemmelsesretten?
Hvor er muligheden for bare, at nyde den sidste tid.
Æde, drikke og elske sig ihjel, som de må på Lotte plejehjem, under Thyra Franks styre.

Hvad fanden bilder I jer ind!
Jeg er flov over, at være en del af det danske sundhedssystem efterhånden. Jeg vil ikke være med til, at behandle mine medmennesker på den måde!!

Når alt man har tilbage, er små nydelser; Duften af vellavet mad, en blød pude, en kærligt kram, så vil I pludselig bekymre jer om deres sukkerindtag.
Så la´ da være!!!

Jeg er ikke sukkerfortaler. Slet, slet ikke. Vi har bevidst begrænset indtag i vores hus, men der er edderfløjteme forskel på at være en sund, aktiv og ung familie og så en dejlig ældre mand eller kvinde, i sit livs efterår!

/Sygeplejersken

P.s. Jeg lover at holde banderiet på en minimum igen nu. Måtte bare lige lukke damp ud.