torsdag den 9. august 2012

Madbilleder

Et udvalg af mine måltider den seneste tid.

Jeg har lagt mærke til, at der er en vis forkærlighed for pæne madbilleder på Instagram.
Og så er der dem der i trods, viser en klapsammen med rugbrød og pålæg på krøllet papir.

Personligt går mit private publikum herhjemme ud på sige "Adr, det kan jeg ikke lide" som første reaktion på alt der ikke ligner fiskefilet eller leverpostejmadder (angreb er bedre end forsvar?), for 3/4 af de mennesker jeg bor under tag med. Den sidste roser mig venligt hver gang. Den voksne af dem. Og han spiser sin mad med kniv og gaffel.
Så er der de der tidspunkter hvor jeg har lavet lækker mad til mig selv, og kigger forventningsfuldt ud i rummet. Den tomme lyd af manglende applaus minder mig om, at jeg er alene hjemme...

Ja, det er nok mest for mit eget æstetiske velbehag, at jeg dækker fade, stryger duge og pynter (eller styler min mad, som andre ville sige).
Men når jeg nu bliver træt af min egen og min kære Dagdrømmers ros, så er det jo godt at kunne tage en snapshot af mit måltid og vise det frem til nogle andre voksne mennesker, der måske også synes mit måltid er pænt?
Pæne måltider smager altså bare bedst.

Jeg bruger også andres madbilleder som inspiration til mit eget næste måltid.
Jeg er all-in på madbilleder.

Hvordan har du det med dem?

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker madbilleder både de private og de professionelle. Desværre bliver man ikke rigtigt mæt af at spise med øjnene, det kunne ellers være praktisk.

    Jeg vil gerne sige at jeg blev meget stolt af din kommentar inde på Badut. TAK.

    SvarSlet
  2. Jeg synes det er nogle flotte fotos du har taget - og indbydende mad.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails