For to lakridspiber benzin, tak.

Babykyse i økologisk Mayflower-garn, farve 705

Jeg kan, som udgangspunkt, alt!
Mit svageste punkt er, at bede om hjælp. At indrømme, at der er noget jeg ikke kan.
Men jeg øver mig i, at tage ansvar.

En af mine måder til at tage ansvar er, at lære at sige fra. Gå hjem til mig selv. Lukke døren. Sætte telefonen på lydløs. Også gerne hoveddøren, hvis jeg kunne, og så reducere min verden.

Jeg lader op via mit eget lille kreative univers.
Jeg har ikke ladet mig fortabe i mit kreative univers i månedsvis. Fortabe kan godt være et negativt ord, men for mig er det positivt, lige i denne henseende.
Fortabt er måske så meget sagt, men jeg bliver stille. Mine tanker får en stund med ensrettethed.
Jojo, de stikker af til højre og venstre, men hvis jeg ikke koncentrerer mig så syer jeg skævt eller hækler forkert. Og jeg hader, hader, HADER at pille op igen!

Jeg fokuserer alt mit væsen på min hæklenål og hvert eneste sting. Finder nærmest meditativ ro ved at se min nål lave fine mønstre med garnet.
Lille verden.
Krølle sammen.
Ind, hente tråden, ud, sno sig rundt, trække sig ud. Forfra...

En Mælkebøtte kan også få for meget efter måneder med udfordringer fra alle sider.
Men det blev til en blød kyse i den fineste forårsgrønne farve. Har en ide om hvilket hoved den måske kunne passe på.