Jeg er velsignet med dejlige veninder i mit liv.
Veninder der giver mig sandheden. Temmelig irriterende til tider, men det er jo kun fordi de rammer plet gang på gang. Sandheden er ofte ilde hørt, men ikke denne gang dog.
Gårsdagens debat fortsatte kort over mail mellem hende her og jeg.
Samtalen kan nok koges ned til hendes råd;
"Hvis du vil have andre til at forstå, så skriv med hjertet istedet for intellektet. Jeg ved du kan skrive så helt igennem gribende og fantastisk - men her distancerer du dig ligesom lidt?"
Gulp!
Sandt?
Jeg tænkte, den sover jeg lige på og så rammer inspirationens klare lys mig nok når jeg står op i morgen.
I nat kl. 03 vågnede jeg og kunne ikke sove mere. Kastede mig rundt. Havde det varmt, smed dynen. Frøs, puttede mig igen. Tænkte.
Nu er det morgen. Jeg er træt!
Jeg ved stadig ikke hvad jeg præcis skal skrive. Ved ikke helt hvordan jeg skal forklare.
Om det overhovedet er nødvendigt at forklare, siger du?
Ja, for mig er det. En selvvalgt mission for, at dele et liv der ikke er hélt som de fleste andres.
Tænk engang, jeg bilder mig ind at jeg kunne røre nogen hvis det lykkes. Skabe en forståelsesbro så 'os' og 'dem' ikke er skilt af vand, men er to sider af samme sag - som jeg også skrev i går.
Men, hvor meget ønsker mine børn, at kunne læse om dem selv på internettet når de bliver voksne?
Jeg kan aktivt vælge for mig selv, men de har ikke nogen mulighed for, at sige til og fra.
Det kan være det kræver mere end én forstyrret nattesøvn at se lyset.
Dybt inde, så ved du godt at du kan, på din helt egen gribende måde at skrive på kombineret med dit fatastiske væsen, skrive så selv dine børn vil læse din beretning om mange år og have forståelse for den <3
SvarSletÅrh Rikke. Tusind tak for dine fantastiske ord.
SvarSletSikke en ros.
Må se om jeg kan leve op til det.
En dag rammer lyset dig, og du vil skrive med dit hjerte uden at tænke over det. <3
SvarSletHej Synne
SvarSletJeg er ret ny læser hos dig, men vil bare sige tak for at du tør! Jeg tør ikke rigtig, der er perfektionismen for stærk endnu... Men at se andre turde, og at se andre gøre det godt og blive endnu bedre, det betyder noget. Så tak :)
@Jeanett - Jeg vil vente tålmodigt på lyset :). Møs.
SvarSlet@Magretha - Wow. Tusind tak selv.
Tak fordi du deler dine tanker og opbakning til en usikker skribent :).
Og stort velkommen til.
Kære Synne
SvarSletAng privatliv - så er jeg lige blevet meget rystet. En far til en dreng, der har slået, sparket og drillet min dreng i mange måneder nu, har været inde på din blog og kopieret mine indlæg ang rummelighed.
Disse indlæg har jeg så lige fået i hovedet igen i en mail ang min søns fødselsdag fra den far.
Så jeg er faktisk rigtig trist over, at noget, jeg har skrevet om høj begavelse skal bruges i en helt anden sammenhæng på denne ubehagelige måde.
Dels er vi forældre til barnet, der er bange for at gå i skole og skal håndtere dette hver eneste dag, og dels skal jeg så nu udsættes for at få noget kastet i hovedet igen, som slet ikke havde den rette sammenhæng.
Så lige nu skriver jeg ikke mere i offentlige sammenhænge.
Jeg har altid været glad for din blog og dine livskloge anskuelser.
Men ang privatliv, så er jeg nok den, der vil beskytte mine kære lidt mere fremover.
Det er takken for at være åben og pæn og forstående.
Knus fra Anne
Har læst med ;-)
SvarSlet