Husk at lege

Det er søndag morgen. Jeg står med løbetøjet på og glæder mig til en halv time med mig selv, min Ipod og hunden der bare trisser med ved min side.
De store barneøjne kigger op på mig og beder om at komme med.
Min mund snerper sig sammen til en hønserøv i forklædning. Det er MIIIIN halve time.
Men jeg formår ikke at sige nej. Vi kommer afsted mens jeg halvsnerrer af Matias og jeg har allerede opstillet de første mange regler for turen - bl.a. INGEN snak.
Virkelig godt udgangspunkt for en hyggestund!

Men allerede 5 minutter inde i løbeturen må jeg overgive mig. Jeg kigger på ham og ser hans måde, at gå til konceptet 'en løbetur'.
Jeg er så regelret så jeg skræmmer mig selv til tider. En løbetur er ligeud. Prust prust. Intervaltræning mens grundformen langsomt bygges op. 1-2-1-2....

Men Matias. Han løber ligeud, drejer rundt, plukker græs i forbifarten, løber sidelæns, baglæns, kigger på fuglene.

I guder hvor er jeg dog blevet voksen. Selvfølgelig. At løbe skal være sjov, og ikke en disciplin med militær præcision.
Jeg slipper voksentøjlerne og leger med - og bliver i rigtig dejligt legehumør.
Turen er lidt lang for Matias, så det sidste stykke hjem går vi helt ned i tempo, holder i hånd og snakker.
Næste gang tager vi cyklen med, for selvfølgelig skal han med igen. Så må vi se om jeg kan følge med når han er på hjul. Vi kan jo lave små konkurrencer ud af det....