I dag stod den på skolegang. Første skoledag efter sommerferien. Og en af de sidste!
Vi har små to ugers bachelorforberedende undervisning lige nu, og herefter vender vi først tilbage til skolen når vores opgave skal afleveres og igen når den skal forsvares *gys*.
D. 31/1-2011 bliver min dimissionsdag. Den dag jeg får overrakt min nål og mit eksamensbevis.
Wow ... det er vildt at få en dato på.
Det er faktisk lige om lidt. I de sidste 4½ år (jeg har jo også været på barsel ;)) har jeg gået rundt i en studieboble. Eksamener, lektier, praktik, deadlines .....
I lang tid troede jeg, at følelsen af, at være en "rigtig" sygeplejerske aldrig kom til mig.
At følelsen af, at være klar til at hoppe ud i virkeligheden aldrig ville komme.
At følelsen af, at være klar til at hoppe ud i virkeligheden aldrig ville komme.
Men nu mødes enderne endeligt. Jeg er klar!
Og billederne i indlægget her? Det er skam endnu en skat fra min hemmelige vejside blomstersælger.
Jeg kan RIGTIG godt lide at gå fordi hendes hus ;).
P.s. Besparelserne er nu også kommet helt ud til sygeplejeskolerne! Skolen må nu ikke længere ansatte nye hvis der er nogen der forlader os.
Og vores dimissionsdag, den er uden pårørende for vi skal spare og der er ikke plads til 3 hold + deres familie i skolen egen kantine.
Fanme nej siger vi!! Vores familie har tage et lige så stort slæb som os igennem disse år.
Jeg vil have dem med når jeg får min belønning!
Så hvis I kender nogen der har et stort sted i Slagelse midtby hvor vi må være d. 31/1 i dagtimerne, så skriv lige ik´.
Vi sætter gerne plaster på nogen som tak for lån ......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar