tirsdag den 31. august 2010

Apropo Neon



For et par år siden faldt jeg fuldstændigt for La Femme Beauty´s neon neglelakker.
Jeg kunne ikke bestemme mig for hvilken en jeg ville have, så jeg købte en af hver (typisk).

De har ligget i min skuffe et godt stykke tid, men nu fik jeg lyst til lidt pang på fingerspidserne igen og jeg er faldet pladask for dem på ny.
De ér virkelig neon når de kommer på, og de lægger sig godt på neglen. Jeg er på ingen måde nogen haj til at lægge neglelak, men jeg synes selv at jeg får et hæderligt resultat med disse.

I lørdags, da jeg gjorde København usikker i nattelivet havde jeg den grønne "Ultra Green 129" på.
På billedet øverst har jeg "Ultra Magenta 133" på neglene.
Tror jeg skal have blå på når det er tid til at skifte. Jeg må jo udnytte, at jeg er uden for hospitalet lige nu, hvor det - med god grund - er forbudt med neglelak.

Jeg ved man kan købe dem mange steder på nettet. Jeg købte min på den engelske Ebay hvor de var billigst.
Der er også neon neglelakker på Trendsales, hvis du er mere til at shoppe der.
Hvis du søger på 'neon neglelak' eller 'la femme beauty neon nailpolish' på google, så kommer der også et hav af indkøbsmuligheder frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails