Hvad vil vi have? Hvad har vi råd til?
Det føles lidt som at stå i kø til den gamle træbane i Tivoli. Spændende og lidt angstprovokerende. Går det. Holder vognen. Holder familien. Er vi glade når turen er nået til vejs ende? Står vi tilbage med lidt høj puls og den sidste smule adrenalin i kroppen og er glade for at vi gjorde det?
Jeg stod og ryddede op i et skab her for lidt siden, men som jeg er så god til så faldt jeg i staver da jeg fandt de her to gamle billeder fra Tivoli.
Jeg kan huske at jeg stod og overvejede om ungerne mon var for små til så stor en ting som rutsjebanen. Men Martin tog lille Malte under armen og gik op til køen. Så måtte Matias og jeg jo følge med.
Vi overlevede turen, og om det var sjovt, det fortæller billederne deres egen utvetydige historie om.
Så er der bare tilbage, at finde ud af hvem det er der skal gå forrest i denne her sag om flytning.
Hvor er det, I vil flytte hen? Kunne man håbe på et sted lidt tættere på Kbh, så vi kan se jer lidt oftere end nu (læs: alt for sjældent) :-)
SvarSletVerden er et stort sted.
SvarSletJeg er selv spændt på hvor vi ender :).
Lad os snart ses....