En lille fod

For ca. 6 år siden pådrog jeg mig et piskesmæld i en grad at, jeg i dag er erklæret 5% invalid.
Længe har det ikke generet mig på en måde hvor det lagde en dæmper på min hverdag.

Jeg har det rigtig godt i sygeplejefaget på trods af mit piskesmæld. Men nu hvor jeg er kommet i hjemmeplejen er det brudt ud igen.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg laver der er så meget anderledes end at være i primærsektoren? Jeg laver ikke tunge løft. De plejeopgaver tager assistenterne sig af. Jeg sidder dog ofte dumt når jeg skifter forbinding på sår og så går jeg ud og ind af bilen utallige gange om dagen.

Men smerterne er nu så slemme igen at jeg stod på hovedet i vores medicinskab for at finde noget stærkere end panodiler. Panodiler alene er som at sætte en plaster på et åben benbrud. Det hjælper ikke en fis.
Jeg fandt med glæde et glas med kodein i (årh manner. Lyd lige som en narkoman!). Jeg har ikke taget dem i flere år - og jeg havde glemt hvor meget kvalme man får af dem - adr!
Så istedet for rengøring har jeg ligget på sofaen og haft ondt af mig selv med kvalme, hovedpine og ondt!
Hvad kan man så lave der... Jo jeg fik lyst til at hive mine blyanter frem. Har ikke tegnet i månedsvis. Når jeg tegner glemmer jeg lidt verdenen omkring mig og mine smerter.

Så middagen gik med at tegne min datters fod.

Tryk på billedet for at se det stort.

Du kan se flere af mine tegninger lige her.