torsdag den 7. januar 2010

Cykelslange-armbånd tutorial

Min gave fra gavelegen er nået godt frem til Jytte.

jytte_gave2

I den anledning vil jeg gerne lave en lille how-to, der er SÅ enkel at det er svært ikke at lave armbånd på samlebånd (hvilket jeg faktisk også har gjort denne jul).

Cykelslange-armbånd:

IMG_7346

Gå ned til din lokale cykelsmed, og hør om han har nogle gamle slanger med hul i som du må få. Hvis du kan få fat i en cykelslange fra de helt tynde sportshjul, så bliver dit armbånd ikke lige så tykt. Jeg har her brugt slange fra et helt almindeligt voksendæk. Slange fra børnehjul vil gøre armbåndet endnu tykkere. Måske det ville kunne bruges til en statement-halskæde?

Klip slangen i skiver. Smid stykket med ventilen ud ;). Vask grundigt talkummet af slangestykkerne og læg dem til tørre.

IMG_7347

Hvis du er mere økonomisk begavet end jeg, så køber du nogle perler på nettet (eller finder nogle interessante i en genbrugsbutik for den klimavenlige version).
Jeg fandt nogle i min lokale Super Brugs, sammen med noget stærk gummi-elastiktråd. Du kan ikke bruge almindelig tynd elastiktråd. Det trævler op og knækker inden du har trukket halvdelen af slangerne på tråden.
Jeg fandt også at dobbeltråd gør armbåndet mest holdbart (og et fingerbøl på, for nålen skal mases igennem slangen ;)).


IMG_7348

Og vupti … efter ganske kort tid kan du flashe dit nye genbrugsarmbånd :).

IMG_7349

IMG_7350
IMG_7351

For at være hélt fair, så må jeg også hellere få med, at det ikke er min egen ide, men en ide jeg fik fra et fantastisk kreativt menneske, jeg er så heldig at gå i klasse med på sygeplejeskolen.

2 kommentarer:

  1. Jubiiii Jeg er en af de heldige som Synne har lavet et til i julegave og er vildt glad for det!!!! - Og vil FRA NU AF passe rigtig godt på det;-)))

    SvarSlet
  2. Det armbånd er jo bare fantastisk. Får utrolig meget lyst til selv, at smutte forbi cykelhandleren, og spørge om han har en hullet slange, jeg må få.

    http://smykkestykke.blogspot.com/

    Kærligst fra Ditte

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails