tirsdag den 20. september 2011
En flad dag
Mit hoved har en masse projekter, men min krop rører sig ikke ud af stedet. Den strejker og påstår at den er træt.
Den beviser det ved at lade mine fingre og tæer svulme op med væske.
Sådan er det for mig. Jeg spæner afsted med 110 i timen og alt for lidt søvn et par dage eller 3 (eller 4) og så *klask* så kommer off-dagen og kræver sin betaling.
Kom hjem fra en 15 timers arbejdsdag i går ved midnat og er ligesom ikke rigtig kommet op i gear endnu i dag.
Jeg har flere syprojekter jeg glæder mig til at få færdige.
Jeg har 2 sønner + 2 legekammerater der kommer væltende ind af døren om 1½ time.
Jeg har noget mad der skal købes ind, så jeg har noget at putte i børnemasserne.
Alligevel ligger jeg stadig her. Helt udsplattet.
Har kun fået udført de opgaver der ikke krævede, at jeg rejste mig. Dem hvor jeg kunne nøjes med, at bruge hovedet. For hovedet er ligeglad med, at det er træt. Det kværner videre.
Har sendt lange tanker til bøtten med instant kaffe i mit køkken. Men er ikke nået længere end til tankerne.
Men med mindre jeg skal have 4 eftermiddagstrætte børn med igennem Brugsen, så må jeg hellere sparke den der krop igang og få handlet noget mad, som I nu!
P.s. Hvis man ikke orker, at skulle være pæn, velfriseret mor når legekammerater bliver hentet af forældre der har været ude i det virkelige liv hele dagen, og derfor selv er velfriserede, må man så godt bare stille legekammerater uden for døren 5 minutter inden afhentningstid?
mandag den 23. maj 2011
Undskyld..
Heraf burde man sove omtrent 56 timer.
Det giver 112 vågne timer.
I denne uge er de 83 af dem fyldt op med arbejde.
Det giver 29 timer tilbage.
Men jeg skal også nå frem og tilbage på det der arbejde. Det tager rundr regnet 1½ time hver vej.
I alt på denne uge bliver det til 9 timers bumlen i bus, tog og traven på gåben.
Så er vi nede på 20 timers fritid der stort set er samlet på en eneste dag, hvor der til gengæld er presset sekundære ting ind som at kramme mine børn og sidde og stirre blankt ud i luften.
Jeg overvejer at begynde at præsentere mig når jeg kommer hjem. Mine børn stirrer så mærkeligt på den der fremmede kvinde der krammer dem.
Så undskyld jeg ikke får ringet tilbage (jeg har vist omrking 15 beskeder på min tlfsvarer jeg ikke har fået hørt) eller svaret på smsér. Undskyld jeg ikke er fremme i skoene med at aftale "nugørvinogetveddetdermedsnartatskulleses"-aftaler.
Bliv ved at ringe gider I? Det er rart at mærke at I er der. Jeg kan slet ikke undvære jer.
søndag den 12. december 2010
Forglemmelser
Således havde jeg jo lovet, at udtrække vinderen af min Give Away i fredags.
Hvis du scroller tilbage i min indlæg vil du se, at en sådan aktivitet ikke fandt sted på det lovede tidspunkt.
Nedenstående billede (som jeg har haft på min computer i årevis og ikke længere husker hvor jeg fandt) er et meget godt billede af min fysiske og mentale tilstand i disse dage.
Jeg vender tilbage med udtrækning af vinder i morgen, og lover højt og helligt at følge op på diverse andre hængepartier så hurtigt som muligt.
Tak for tålmodigheden.
søndag den 28. marts 2010
.. og den fik hele armen
Afsted til vores kære hovedstad ....
Først Sushi til frokost ..mmm... Så lidt shopping. Jeg faldt bl.a. for denne t-shirt hvor billedet minder mig om denne herre.
(og ikke alle tager min evindelige billeddokumentation lige alvorligt herhjemme...)

Så på hotel med boblevand...

Efter nogle timer på værelset så jeg pludselig sådan her ud..
Og så afsted til cirkusbygningen.
Vi skulle ind og se det fabelagtige Wallmans show. Jeg har været ind og se showet en gang før sammen med hende her. Men showet kan sagtens ses mere end en gang.

Vi fandt sørme også vej til bluesbaren Mojo hvor jeg har drukket rigtig mange fadøl for efterhånden alt for mange år siden.
Når man er i godt selskab flyver tiden og pludselig var klokken 5 om morgenen (!), så det blev til 4 timers søvn og tømmermænd der har taget det meste af dagen at komme sig over.
Men wow for en aften.
Se det er børnefri på den helt rigtige måde ;).
onsdag den 25. november 2009
Dvask…
Jeg er doven, dvask, ugidelig…
Jeg sidder bare her og kigger på tekster jeg allerede har læst.
Er træt…
Kan ikke sove om aftenen, og når jeg endelig gør sover jeg let og vågner ved den mindste øffen fra poderne.
Er understimuleret og overbebyrdet med arbejde og “burde”.
Længes efter sollys og varme kys…
I guder vinteren er lang i år. Og den er ikke engang halvvejs!
mandag den 13. juli 2009
TRÆT!
Torsdag og fredag nat havde Truntetrolden (=min datter) feber, høj feber. Hun kogte og feberspjættede og hang i mit bryst hele natten. Og når ungerne får så høj feber at de begynder at spjætte, så er det meget lidt søvn jeg får. Min største dreng led nemlig af lange feberkramper som vi mere end en gang har været indlagt med da han skulle have stesolid (et barn på stesolid er det værste syn!). Så jeg ligger på nåle, blunder og vågner hele tiden for liiige at tjecke hende.
Natten mellem lørdag og søndag fik jeg jo så lige godt 3 timers søvn. Men gik jeg i seng tidligt søndag aften? Næ, for på Tv2 Zulu kom der et program, jeg havde set før, med Britney Spears. Efterfulgt af et andet program, jeg ikke havde set før, hvor andre folk udtalte sig om Britney Spears. Da det var slut gik jeg lige ud og børstede tænder og kunne nå ind igen til det 3. program der handlede om en fyr der havde besluttet sig for at gå i lære som Brit-pap (en papparazi der kun jager Britney). På nuværende tidspunkt var klokken lidt over 23. Jeg kom dog til fornuft ca 23:40 da jeg så at programmet varede endnu 40 minutter!
Dvs. jeg ramte hovedpuden 23:45, og så tager det lidt tid at falde i søvn da jeg var blevet godt overtræt.
Ohhh salige søvn .... i 30 minutter. Så vågnede min datter og ville KUN falde i søvn ved at få stukket et bryst i munden..
Jeg fik sovet skønne 2½ time mere til formiddag sammen med Truntetrolden (og vækket sporadisk af min hund der gøede af fantomer!), og nu sidder jeg så her og har spildt 1½ time på at surfe istedet for at gå i bad og rydde op - eller have taget en lur mere.
Heldigvis har manden varslet overarbejde, så om lidt prøver jeg at gøre mig selv lidt præsentabel og går op i byen med barnevognen. Smutter ind forbi Brugsen og finder på noget nemt og sund til aftensmad, hente mine to drenge, smiler sødt til alle pædagogerne på vejen (og kassedamen ikke at forglemme), og så håber jeg at klokken nærmer sig sengetid for børn inden længe, for i aften LOVER jeg at gå tidligt i seng ......
