Og vi vil gerne være rigtige københavnere.
Så vi måtte have en.
En ladcykel.
Og ooooh, what a joy! Jeg havde glemt hvor skønt det er at cykle (undtagen den indledningsvise ondt i bagdel og lår. Den må de godt godt beholde).
Så vi knokler byen rundt med børn og fæ (det var så mig, her den anden dag, på tur med mand og datter. Manden cyklede. Jeg sad og pyntede i ladet. God fordeling) i ladet og griner stort til alle vi møder.
"Se os, vi er med i klubben".
Dog var jeg til at begynde med en anelse bekymret!
Jeg har aldrig kørt ladcykel før, og hvis du hører til generationen der har set "Buster" og kan huske ham køre rundt på sin Long John i starten, så har du et meget godt billede af hvordan jeg følte mig, da jeg kørte den første tur.
Nedad Amagerbrogade.
Pas påååååå derude.
Jeg kan trøste mine medmennesker med, at det er blevet markant bedre ret hurtigt!
P.s. Når jeg ikke lige cykler rundt på den, er den lænket fast til bygninger (B.Y.G.N.I.N.G.E.R ok!). Og der er gps på. Og jeg tæver jer hvis I stjæler den!
Billederne er fra min konto på Instragram.
