Viser opslag med etiketten forårsfest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forårsfest. Vis alle opslag

lørdag den 20. april 2013

Forårsfest på Steinerskolen




Ja, jeg har min skuldertaske på under kappen. Det ser helt vildt smart ud ik´ ... suk ;).



Solen har skinnet i dag. 
Den har skinnet på en lille skole, der mødtes til forårsfest.

... På kagerne der forsvandt fra fællesbordet med lynets hast.

... På børn og voksne der legede dåsekast, tovtrækning og mange andre gode lege.

... På majstangen der blev bundet og derved - helt uplanlagt - bandt tråd til det håb der var foreviget i ord, for hvad der føles som meget længe siden allerede.

Det er så sandelig forår. På alle mulige planer på en gang.

P.s. Og jeg døde ikke af skræk af, at være konferencier, men lige inden jeg skulle på var det godt nok tæt på!

lørdag den 17. marts 2012

Indbydelse

I dag har vi været til arbejdsdag på skolen. Jeg glemte mit kamera (!), så der er desværre ingen billeder.
Men der blev bygget, ryddet op, skovlet, gjort rent, plantet og i det hele taget bare gjort klar til på næste lørdag hvor vi holder den store forårsfest.
Alle er velkomne til at komme og se hvad en Steinerskole er.
Jeg selv glæder mig meget til at sidde klar og se mine egne poder springe ud i deres første optræden på skolen.


Nårhja, og der blev strikket i dag. Selvfølgelig blev der strikket. Jeg var på juleværkstedet og jeg fik lært at strikke med strømpepinde. Dvs. at strikke med 5 mindre pinde på en gang. Med tømmermænd (shh.. det sagde jeg ikke. Noget med højskole-reunion og mange øl på kort tid - skulle jo hjem igen!) var det en smule kompliceret lige til at starte med, men jeg fik hold på det og kommer bare til, at sprøjte små nissemænd ud til julebazaren.
Håber ikke de andre tjeckede mødre opdagede min enøjede måde at glo på mit strikketøj på (forbandet være halvside hovedpine!).
Ahem...

Anyway. Sæt kryds i kalenderen på lørdag og kom fordi og sig hej :).

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails