torsdag den 14. maj 2015

Ansvarets byrde ... eller frigørelse.

Jeg lovede at skrive lidt mere om ansvar. Det er et emne der ligger mig meget på sinde for tiden.
Lige som Frygt, så har Ansvar kæmpe stor indflydelse på vores liv.

Vi har Ansvar for, at få betalt regningerne, - at give børnene rette mængde tøj på, - at huske mormors fødselsdag.
Ansvar for, at holde kærligheden ny og sexlivet aktivt, - at holde sig på stien, - at gøre det rigtige, - at holde livets toner rene.

Ansvar for, at holde den mentale balance på plads, når tyngden fra ansvaret tvinger os i knæ!

Ansvar er noget vi kan smide fra os eller noget vi kan tage på os.
Ansvar er noget vi kan bruge til at smide mudder med, at bebrejde med, eller fratage andre.

Vi kan dulme os væk fra ansvaret, med mad, alkohol, sex, tv, stoffer, sport ...
Eller vi kan se det i øjnene og mærke os selv. Vores kerne.

Det kræver mod, at tage ansvar for os selv. Ikke blot det materielle ansvar, men det fulde ansvar. For hele os. Hele mig.

For den jeg er.

At stå frem præcis som jeg er - med risiko for at blive valgt fra.
Men samtidig med, at jeg risikerer at bliver valgt fra, så opnår jeg også, at blive valgt til af dem jeg virkelig gerne vil have i mit liv.

Jeg er træt af, at satse på folk jeg ikke tør vise hvem jeg er til fulde. Relationer der falder sammen, fordi jeg alligevel ikke kan holde mig selv nede i længden.
Relationer jeg skulle have sagt fra over for allerede fra starten af, men ikke gjorde, fordi jeg var rædselsslagen for at bliver valgt fra og angst for at tage det forkerte valg.

At tage ansvar for os selv er også, at tage ansvar for vores skyggesider.
Vores skyggesider er de sider af os selv som vi skammer os over. Dem holder vi under vand som store badebolde. De må poppe op på et tidspunkt, for vi bliver udmattede af at skulle holde dem alle under overfladen på en gang.
Når vi bliver pressede stikker vores skyggesider sine hoveder frem.
Vi råber vores børn ind i hovedet, vi ser porno i mørket, vi slikker chokoladen i os og gemmer papiret nederst i skraldespanden, vi har stærke negative holdninger til noget vi dybest set længes efter.
Det vi ved vi gemmer på, men som vi ikke vil være ved.
Vores skyggesider.

Ironisk nok, har jeg erfaret, at det at holde sine skyggesider så voldsomt i snor også gør, at det indre lys også dæmpes og, at det egentlig ikke er vores skyggesider vi er mest bange for. Det er vores lys!
Vores skyggesider vifter mange af os gerne med.
Jo det er stadig tabu at have psykisk sygdom. Men det er om noget, faktisk værre at stå frem i sit fulde lys og potentiale.
Hvem tror vi vi er?
Så hellere forfalde til tomhed og mørke. Det ved man ligesom hvad er.
Nedgøre sig selv. Udstille sig selv.
Det er alligevel mest trygt. Så skiller man sig alligevel ikke rigtig ud.

Ikke fylde, ikke larme, ikke skinne.

Jeg er blevet træt af, at vade rundt i sorthed.
Jeg er træt af, at gemme mig under min dyne, gemme mig bagerst i køen, træt af at lade andre stikke af med præmierne fra arbejde jeg har lavet, fordi jeg ikke selv turde tage spotlightet.

Men det kræver benhårdt arbejde at lade mit lys skinne.
Der er så mange tankemønstre der skal ændres. Tankemønstre der har lavet dybe spor, fra at have løbet i de samme riller i så mange år.
Frygt har været medspiller til, at grave mine riller dybe.
Jeg skal både tage ansvar, med risikoen for netop at stå ... til ansvar, fuldt og helt, for mine handlinger og jeg skal gøre op med min frygt.
Når jeg tager ansvar, har jeg ingen andre at skyde skylden på og det er virkelig angst-provokerende.
Hverken min mere eller mindre lykkelige opvækst, regeringen, mine børn, tobaksfabrikkerne eller nogen anden.
Jég står til ansvar.

Shit!

95% af brændstoffet i en raket, bruges op inden den forlader atmosfæren. Resten af tiden skal der blot lidt til, at holde den igang,
Hvorfor siger jeg det, jo fordi den største mængde energi bruges når vi sætter igang.
Den største indsats kommer i det, vi beslutter os for, at ændre kurs.
Når vi tager beslutningen, at vi KAN ændre os.
Vi kan ændre tankemønster fra det negative selvhad til det positive.
Men ja, det kræver opmærksomhed og vilje. Og ikke mindst kærlighed til os selv.

Uha, kærlighed til os selv. Kan man det? Skal man det?

Ja det skal man.
Der er ingen der hjælper andre ved selv at være deprimeret, syg eller fattig. Der er ingen inspiration for andre at følge i, at du ligger under dynen og gemmer dig.

Det er så nemt at pege ud i vores verden og placere skyld. Det er så nemt at gemme sig.
Men ... når jeg skyder skylden på andre, så griber jeg den nemmeste løsning i verden for at bruge det jeg tænker om dig til ikke at tillade mig selv, at være den jeg virkelig er.

Og når alt kommer til alt, så er der nogen der vil elske dig og nogen der vil hade dig.
Og intet af det, vil have noget med dig at gøre.


4 kommentarer:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails