fredag den 3. januar 2014

Despotiske børn og trætte voksne.

Har lige panik-afleveret Kamille i børnehaven.
Troede ellers vi havde en legeaftale med en børnehavekammerat i dag, men moderen ringede forvirret da jeg sendte en sms om, hvornår vi skulle komme over.
Det viste sig så, at vi har formået at have en sammenhængende sms samtale i går hvor vi hver især talte om hver vores.

Men det viste sig så, at børnehaven faktisk er åben.
Wohooo!!

Ikke fordi jeg er træt af, at være sammen med min mindste.
Jeg er bare rigtig glad for et par timer hvor jeg ikke refleks-svarer "Jeeaarrhhh" til det evigt klingende "Mooaaarrr" der komme fra den sprøde (og meget gennemtrængende) barnestemme.

Så jeg gjorde i hast pigebarnet klar, der i øvrigt hoppede af begejstring over, at skulle ned og lege i børnehaven (jeg bilder heldigvis ikke mig selv ind, at mit selskab ikke er noget andre nogensinde bliver trætte af).

Det var en dejlig følelse at aflevere hende. Jeg ved hun får en dag med gode lege, dejlige voksne med overskud og masser af jævnaldrende kammerater af spejle sig i.
For selvom det er helt igennem tindrende dejligt, at kunne få lov at fordybe sig i sit barns øjne, have lange krammere og god tid til at spille UNO en 50-60 gange i træk, så er der bare en skævvridning i vores leg som jeg ikke kan gøre noget ved.
Jeg er den voksne og det er mig der har ansvar for situationen HELE TIDEN (vildt strengt, i øvrigt).
Det gør, at barnet kan slappe af og nogle gange måske blive en smule urimelig.
Man kan jo tillade sig (for) meget når man ved, at der er sikkerhedsnet på både situationen og følelsesmæssige udbrud.

Så jo, ferier er dejlige. Men det er hverdagen også.
En hverdag, hvor vi skilles - og så mødes igen, friske på hinandens selskab.
Så er det også meget sjovere at spille UNO. Med sikkerhedsnet på, når man bliver tævet af de voksne!


3 kommentarer:

  1. Ind i mellem har man også bare brug for plads til selv at være urimelig... :-)
    Jeg elsker også vores ferier, men fordi de er ferie (og momentøse udslag af frihed) er de jo ikke hverdag.... Hvis hverdag var ferie, så fandt man jo rutiner, så de blev til hverdag... Og børnene fik deres rammer.... og lod være med at være (alt for) urimelige... *ggg*
    Ej, jeg mener bare - hverdage er også dejlige, og trygge og ind i mellem rimelige... ;-)
    KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så evigt ret! Det er værd at huske sig selv på når man er ved at gå op i en spids :).

      Kh,
      Synne

      Slet
  2. Du har helt ret. Og vi har det på samme måde fordi vores børn elsker børnehaven. Så er det ingen sag at aflevere dem med god samvittighed dernede. Får sommetider ondt af dem der har et grædende barn når de skal afsted fra børnehaven. Det har jeg aldrig oplevet endnu :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails