Angsten for hvad?

Far er tilbage på arbejdet.
Vores steinerskole holder lukket til på mandag, så resten af os strækker fridagene.
Nyder stadig, at kunne tage dagen som den kommer.

Der er ro på.
Mor har forbudt sjæleløs aktivitet foran en skærm, så der er en kedsomhed der må nåes igennem.
Men på anden side af accepten finder de hver især deres åndehuller på deres egen måde.

Jeg selv har brugt mine uger i sengen på, at rydde op i mit hoved.
Nu mangler jeg, at rydde op i mit hjem.
Jeg har så uendeligt mange ting. Ting jeg slet, slet ikke har brug for.
Ting jeg har købt, udelukkende fordi de var smukke eller sjove. Ting jeg har gemt for mindernes skyld.
Ting jeg har gemt, fordi jeg jo har købt dem og brugt penge på dem. Så kan man jo ikke bare smide dem ud...
Mange af tingene tynger. Jeg kan ikke få luft.

I nat ryddede jeg op inde i mine tanker. Smed ud og forærede væk.
I dag startede jeg med god energi i lejlighedens centrum. Men mine tanker gled hele tiden til min rode-hule.
Derinde hvor mine skatte er gemt. Derinde hvor mine fine sko ligger i kasser med støv på.
Derinde hvor tingene med minder også er.
Jeg har skrubbet og skuret i dag. Jeg har ryddet op og smidt ud.
Men jeg har smidt ufarlige ting ud. Krøllede servietter og knækket plastikservice.
Stået og kigget ind gennem døren til de andre ting.
Fundet noget mere jeg måtte gøre et andet sted.

Nu skinner vores køkken-alrum. Virkelig!
Og jeg sidder her og glor ned i et glas vin. Ved godt, at i morgen må jeg til det.

Samtidig undres jeg dybt over, min egen tilknytning til de ting der er ved, at kvæle mig.
Jeg må være modig i morgen!