lørdag den 2. juni 2012

Fællesskab












I dag har vi tilbragt dagen på vores vidunderlige skole.
Der stod egentlig arbejdsdag på programmet, men det var blevet sløjfet til fordel for vores helt egen private sommerfest. En gruppe initiativrige forældre havde stukket hovederne sammen og forberedt en fantastisk dag; koordineret, sendt opgaverlister ud, fundet de gode ideer frem og samlet os alle.
Der er stor sommerfest om 14 dage hvor alle er velkomne. Men i dag var det kun os selv der skulle lege.
Og leget blev der.
Fodbold; voksne imod børnene. Men de voksne var tapet sammen to og to. Og der blev grinet når de voksne rendte hver sin vej, men blev brat stoppet. Og jublet når endnu et mål gik ind i de voksnes net. Jeg tror det var noget med 6-1 til børnene på det hold vi var på!
Der blev spist kage i hold og pyntet borde til de næste der kom.
Vi spiste vanvittig lækker frokost i et orgie af velsmurte sandwiches (jeg var så sulten, så jeg glemte at tage billeder af det. Men i kan næsten se det for jer tror jeg. Store flotte fade med bunker af sunde madder).
Vi dansede eurytmi og limede flotte flag (ikke samtidig dog). Ohh hvor vi limede!

8. klasses eleverne hjalp gerne de små 3. klasses elever med stort og småt, og alle ved hvad hinanden hedder (altså, undtagen mig...).

Der er stor, stor kærlighed gemt inde bag murene på vores skole.

Næste weekend er vi et hold forældre der tager 3. klasse under armen og rejser til det store nordjylland for at samles, hygge, binde bånd, grine, lave snobrød, få sorte tæer, sove i hytter og komme hjem igen - trætte, men fyld med en dejlig weekend i hjerterne.

Indtil da, så TAK for i dag. I varmer mig, helt indeni.

6 kommentarer:

  1. Der er ike ret mange ting der kan gøre mig misundelig, men å hvor ville jeg gerne have sådan en Steiner skole til mine børn. Detsværre har vi aldrig boet så det kunne lade sig gøre men så kan man jo heldigvis glæde sig over de smukke glimt man får her hos dig.


    Og hvor er hun bare fin alfen.

    SvarSlet
  2. Årh, tak for de søde ord.
    Jeg har jo også altid drømt om et Steinerliv, men vi har - ligesom jer - indtil nu ikke boet i nærheden.
    Men nu, nu er vi her. Endelig.
    Og jeg elsker hvert et minut af det.

    Og tak :-).

    SvarSlet
  3. Hvor lyder det bare som en skønt steiner-dag : )
    Og sikke dejlige billeder!
    Jeg skal også lige prale af at min mor har lavet lamperne på 4. billede : )

    SvarSlet
  4. Hej Anna.

    Ai, hvor er det sjovt :). Hvad hedder din mor? Hvis jeg må spørge?

    Du kan tro det var en skøn dag.

    SvarSlet
  5. Hun hedder Anita Vincentz og havde for en del år siden et firma der hed Hypatia som lavede en del legetøj, lamper og andre ting, som især var populært hos steinerskoler og børnehaver.

    Kan du forresten fortælle mig hvad bogen på det første billede hedder?

    Anna

    SvarSlet
  6. Hej igen Anna.

    Så fik jeg endelig huset at kigge på forsiden af bogen. Den hedder "Årets Saga", en billedbog af Elsa Beskow :-).
    God jagt.

    Jeg vil kigge lidt mere efter din mors ting. Jeg elsker de lamper.

    Kh,
    Synne

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails