Sensitiv opvågning.

Ja mens i hegner jer i påskens hellige navn, så går jeg på arbejde.
Og derude sker der ikke en skid, for alt er lukket og alle sagsbehandlere er gået hjem.
De unge er også fuldt (haha) optaget af at gøre det samme som resten af landet. Passe sig selv og dingle rundt.
Det er godt nok også uretfærdigt at man ikke bare må være en lille smule tipsy mens man er professionel.
Gi´ en øl, nå!

Så jeg læser. Mens jeg sidder på det der arbejde.

En bog (dooh). En meget, meget vigtig bog.
En bog jeg iøvrigt er startet på mindst 10 gange før, men nu kom tiden hvor jeg var klar.
Eller noget.
Jeg sluger den ihvertfald.
Den har omtrent samme virkning på mig, som dengang jeg fandt ud af noget mere om det der med IQ og rumskibe.

Det handler om sensitivitet.
Noget jeg egentlig har vidst at jeg var i årevis. Bare uden at have nogle redskaber til at håndtere det og uden rigtig at kende det til bunds.
Jeg husker første gang jeg stødte på begrebet. Jeg arbejdede som handicaphjælper og bladrede formålsløst rundt i et blad mens jeg ventede på, at hende jeg arbejde for skulle blive færdig med sin behandling.
Jeg stødte på en artikel om folk der kaldte sig sensitive. Der var en liste til at tjecke om jeg selv var sensitiv. Jeg gloede på den artikel med tanken "Ej, jeg troede det kun var mig der havde det sådan".
En tanke jeg iøvrigt er stødt på utallige gange siden.

Hvornår lærer jeg mon at vi mennesker som race er forbundet og ingen af os står alene. Der vil altid kunne findes nogen at dele med, som kan sige "jeg kender det".
Anyway, sidespring.

Bogen jeg sluger hedder "Særligt sensitive mennesker" og er skrevet af Elaine N. Aron.

Ja, det er et stykke køkkenrulle jeg bruger som bogmærke, okay...

Mens jeg læser, er der mange oplevelser igennem tiden, hvor jeg følte mig svag, forkert, sart og defekt, som jeg får lagt på plads på en helt ny måde.
Men en overbærende "Nårh, var det bare derfor"-følelse tænker jeg det hele igennem igen. En oplevelse meget tæt på dengang jeg tænkte min barndom og opvækst igennem med den nye viden om IQ.
For hver gang jeg finder en ny viden, giver det hele mere og mere mening og for hver gang falder mit puslespil mere og mere på plads.

Som sagt har jeg vidst at jeg havde det temperament der kaldes sensitiv, i årevis. Dog uden rigtig at vide hvad det handlede om, ud over at jeg har det med at vide hvad folk i virkeligheden siger istedet for det de gerne vil havde mig til at tro. Nårhja, og så min udvidede evne til at mærke stemninger og min manglende evne til at vide hvor jeg selv slutter og de andre begynder, for jeg mærker andre mennesker så meget at jeg kan have svært ved at adskille dem og jeg.
Og hvad mener jeg, helt selv. Sådan uden først at spille kamæleon og prøve at regne ud hvad der ville være det mest rigtige at svare.
Jeg er en grubler. Det er der vist ingen der er tvivl om, hvis du har fulgt med her på bloggen i et stykke tid eller hvis du kender mig personligt. Jeg bruger meget tid på at spekulere over meningen med livet og døden og hvor kompliceret alting er.

Jeg bliver så uendeligt overstimuleret. Ved en almindelig sammenkomst, som for dig kan være afslappende og dejlig, bliver jeg så træt. For jeg har svært ved at sortere. Jeg kan følge med i 4 samtaler og samtidig høre musikken. Jeg opfatter ansigtsudtrykket hos hende der ovre ved væggen, mens han læner sig ind over hende og jeg kan mærke hun ikke kan lide det, selvom han selv ikke opfatter en pind.

Jeg er sart overfor søvn. Jeg har brug for mere en de fleste af mine jævnaldrende. Men jeg kan have svært ved, at falde i søvn. Jeg kan faktisk være for udmattet til at falde i søvn. Det lyder dybt mystisk, men det er sandt. Og når jeg er i søvnunderskud og udmattet så bliver jeg næsten ubærligt sensitiv og stort set hjælpeløs med hensyn til, selv at råde bod på det. Det er skruen uden ende med negativt fortegn.

Men Elaine Aron lærer mig langsomt (eller faktisk, lynhurtigt!) at det er ok for mig, at gå lidt rundt i yderkanten af et selskab. Jeg er ikke forkert af den grund. Det er heller ikke synd for mig, for jeg kan bare gå ind midt i det hele når jeg er klar.
Hun lærer mig også, at det er ok at være lidt nervøs for at prøve nye ting. Jeg er ikke en kujon, jeg er bare forsigtig og har et udviklet "stop-op-og-tjeck"-system (dette begreb giver mere mening når du har læst bogen).
Jeg er ikke sart når jeg stopper mine fingre ind i mine ører ved høje lyde. Jeg har bare svært ved at sortere og alle lyde har stor indvirkning på mig.
Jeg er ikke ude af stand til at tage en beslutning, jeg er bare længere tid om at beslutte mig end så mange andre. Jeg skal lige spekulere færdig over de forskellige udfald. Mine måde at analysere enhver sitation er mere nuanceret og dybdegående end de fleste andre.

Og sidst, men ikke mindst, jeg er ikke ude på at forherlige mig selv her.
Ingen særligt sensitiv ville nogensinde bryde sig om at blive sat på et pidestadel. Der ville gå 5 minutter og så har vi dårlig samvittighed!

Føler du dig ramt af det jeg skriver? Kan du kende det?
Prøv at klikke dig forbi her og se hvor meget du kan nikke genkendende til.
Og bagefter anbefaler jeg dig på det varmeste at læse Elaine Arons bog.

P.s. Og apropo sensitiv, få mig ikke startet omkring besværligheden omkring vaskemærker der kradser, lagner der krøller (og har krummer på! *gys*), uldtrøjer, snekolde fingre og så mange mange andre ting...

P.p.s. For at der findes sensitive voksne, så må der jo også nødvendigvis findes sensitive børn. Hvis du selv kan nikke genkendende til ovenstående og du har barn/børn, så er sansynligheden for, at mindst et af dem også er sensitivt, stor. Du kan jo kigge forbi her og bagefter kan du jo kigge i en anden af Elaine Arons bøger. Nemlig den om sensitive børn.
Kan også anbefales til bedsteforældre og andre betydningsfulde voksne i dit barns hverdag.