onsdag den 7. marts 2012

Er du der stadig?

Jojo, jeg er her skam stadig. Er I?

Hvorfor jeg ikke blogger så meget?
Jeg hænger i med børn der reagerer på det bratte skift til København fra landet, med alt hvad det indebærer. Der skal omsorg og tid til, masser af tid.
Der er også noget med et job der kræver sin kvinde.
Og noget med et system (mit) der trænger til hvile for at kunne følge med.
Men det er ikke fordi jeg sådan pludselig er holdt op med at tænke tanker. Jeg har min lille notetsbog med mig overalt og jeg kan godt findes i metroen, godt bøjet over min bog for liiiige at skrible et par tanker ned.
Måske det snart bliver til nogle seriøse indlæg igen? Måske et par sange? Måske bare skriblede tanker på slidt papir.

Når jeg ikke hviler eller skribler eller arbejder eller kysser på børn, så kunne jeg godt finde på at løbe rundt i cirkler med begge hænder over hovedet, med dette nummer skruet helt op (og gud hvor har jeg dog tit lyst til det, lige der midt i morgenstivheden i metroen. Men jeg tør ikke! Det ville iøvrigt også se ekstra dumt ud når jeg selv er den eneste der kan høre musikken i mine små hovedtelefoner.):


P.s. Det halstørklæde som min store søn bestilte, dengang det stadig var bidende koldt, det er snart færdigt.
Lige i tide til foråret.

3 kommentarer:

  1. ...og er det ikke det livet handler om(?) At få det hele til at gå op i en højere enhed! Tage nogen valg og få det hele til at hænge sammen...
    Hvor er jeg glad for at du tager hånd om dine kære, løfter og hjælper dem så det valg I som voksne har truffet bliver rigtig godt...
    kh

    SvarSlet
  2. Jo, det er jo faktisk lige præcis det, det handler om :).

    Tak for din søde kommentar.

    SvarSlet
  3. Altså bloggen kan jo sagtens vente. Det kan livet ikke. Tg du hånd om det der er vigtigst så venter vi stille og roligt på roligere tider.

    KRAM

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails