En dag i arbejdsløs-land.

Nogle ting ér bare svære. Som at gå i seng, for eksempel.

Jeg hiiiver min krop ud af sengen om morgenen. Nu hvor der ikke står arbejdsgivere og forlanger at jeg både kommer til tiden OG, at jeg ser nogenlunde menneskelig ud når jeg møder op, er det blevet endnu sværere at komme op

Efter alle er blevet sendt afsted, kunne jeg jo gå igang med dagen med det samme.
Men jeg skal jo lige have morgenmad, en kop kaffe, og sende ansøgninger.
Uhh, Go´MorgenDk. Og et tæppe.
Mmmm.. hyggelig sofa.
Jeg kunne jo lige tjecke Facebook inden jeg går på Jobnet.
Og efter jeg har været på Jobnet kunne jeg jo lige.... og så er jeg i øvrigt ved, at være sulten.
Jeg kan jo lige se lidt tv mens jeg spiser.
Eller tjecke Facebook.
Uh, og mails. Gad vide om der er noget spændende?

Nu er klokken så omkring 12 og jeg vågner så småt.
Kan jo lige kigge i en kogebog. Jeg kan bruge utroligt meget tid på at planlægge hvad jeg skal spise næste gang, når jeg har SÅ meget tid. Ligesom jeg glemmer at spise når jeg bliver opslugt af arbejde.

Eller støvsuge. Jeg burde støvsuge. Især efter ungerne spredte rugbrød ud over det hele i går.
Jeg burde også sy de der sutsko til Mille. Jeg nægter stædigt at købe hende et par. Jeg gider da ikke købe et par hundedyre sutsko, når hun kan få unika. Desuden fandt jeg det der lækre filt til sålerne.
Har faktisk syet hende ét par, men de viste sig at være 3 numre for store (mangler du et par?). Det var også bare fordi der stod at der skulle være 1½ cm ud til kanten af snitmønsteret i vejledningen. Så tøsen render stadig rundt uden sutsko. Det er også bare fordi.... jeg skulle noget andet. Havde slet ikke tid (nu har jeg skrevet det offentligt, og nu er det hermed blevet pinligt. *pling* Indlæg på bloggen med spark i røven til ego. Smart!).

Jeg kunne også lige tjecke Facebook.
Uh, eller mail.
Ej, nu kommer drengene snart hjem.
Jeg kan også lige nå at skrive lidt mere på denne her sang.

Omkring 14-14.30 hvor jeg egentlig ikke kan nå noget som helst før drengene kommer hjem vågner min krop rigtigt. Nu styrter jeg rundt og støvsuger, tegner smitmønstre, spiller klaver og synger højt med på musikken i mine hovedtelefoner mens jeg vasker op.
Shit, jeg glemte at handle ind til aftensmad.

Lektier, skille børn ad, lave aftensmad, aftenhygge, senge-lægning.
Ah, stilhed. Børn der sover. Mille der lige skulle puttes en 3-7 gange og nogle gange ender i min seng, når dagen har været lang og hun virker til at skulle bruge lidt ekstra tryghed.
Jeg kunne jo lige tjecke Facebook.
Uh, eller mailen.

Ai hvor kunne jeg godt lige sy nu. Jeg er helt frisk. Men Mille ligger og sover i min seng ved siden af symaskinen.
Desuden har jeg en knaldende hovedpine der stammer fra mit piskesmæld (som i virkelig ondt! Med svimmelhed og kvalme! Og nej, jeg er ikke pivet. Har født 3 børn uden bedøvelse. Den første på hospital og de to andre hjemme, den sidste toppede oplevelsen ved at være stjernekigger. Jeg vil hellere føde end have piskesmæld!).
Det er også bare fordi, jeg i ren desperation over ubrugt energi brugte hele aftenen i går på, at sidde med spændte skuldre og strikke ribstrik på pind 3½.  Indtil jeg, i ren frustration over, at have tabt alt for mange masker til det nogensinde blev pænt, trevlede det hele op og gik i seng, hvorefter jeg brugte natten på at bliver sparket i hovedet af Mille, mens jeg lå stivnet på min ene arm. Det er så hyggeligt at putte.
Kan du sige SEKS dage til lindrende Osteopat-behandling. 6 dage mere i jeg-kan-ikke-tænke-klart-og-må-læse-en-masse-korrektur-fordi-jeg-springer-ord-over-i-min-sætning-når-jeg-skriver-og-finder-mig-selv-i-shampoo-afdelingen-når-jeg-leder-efter-opvaskemiddel- (forkert-slags-sæbe-Synne.P).
Ikke at jeg tæller eller noget, iøvrigt!
Smertestillende siger du? Panodil er som at give en fiskepille til en kræftpatient. Det virker ikke en skid.
Jeg prøvede en af mine Kodein-piller i sidste uge for første gang i evigheder. Så skal jeg til gengæld love for, at jeg gik kold.
Først snøvlede jeg mig igennem "Malvin og far på tur" og derefter gik jeg kold i to timer på min sofa, med alt mit tøj på, men med mine store dyne over mig. Vågnede med et sæt, gennemblødt af sved og temmelig tør i munden, og tænkte at jeg nok hellere måtte fortsætte inde i min seng, uden diverse beklædning og med vand i glas inden for rækkevidde.
Hey, jeg fik da sovet, men det er vist ikke helt holdbart med sådan en Kodeinpille når der er børn til stede.
Eller i det hele taget, faktisk.

Jeg ønsker mig til gengæld en stooor seng, hvor jeg kan strække min rygrad ud mens jeg sover med børn i sengen.
Og en sparkemaskine, jeg skal have installeret på ryggen, for jeg har VIRKELIG svært ved, ikke at glide ned i arbejdsløsheds-ladhed/det gør jeg lige i morgen.

Hver morgen ønsker jeg inderligt, at jeg var gået i seng i god tid til, at få de der 8-9 timer jeg dybest set har brug for.
Findes der døgndemens?

Uh, jeg købte sguda en Lottokupon da jeg spænede ned efter æg til akut-aftensmadsæggekage. Jojo, der er mange gode oplysninger gemt i morgentv. F.eks. sådan nogle om "Husk at købe Lotto. Der er 85 millioner på spil, og denne gang skal Norge ikke rende med dem". Da den venlige unge kioskmand så spurgte om det skulle være med eller uden Joker, vidste jeg jo ikke hvor de 85 millioner var gemt (noget med at have opbrugt simultankapaciteten da jeg samtidig var på Facebook), så jeg turde ikke andet end at købe med.
Anyway, må hellere liiige tjecke lottotal inden jeg går i seng.
Og Facebook.
Uh, og min mail.