tirsdag den 25. oktober 2011

Hvilken dag er din Dolmio-dag?

Når man har fået sat sig et dagsprogram hvor man først liiige skal til tirsdags-syskole i København, så blæse hjem til Nykøbing Sj., handle ind, hente folk i noget der føles som alle steder, og så have 3 kvarter til at gøre lejlighed og lasagne klar til der kommer gæster kl 16, så får man lidt svedige armhuler.

Lasagne skal i min verden bygges op fra bunden. Tomatsovsen skal simre og kæles for. Bechamelsovsen skal bygges op med den rette mængde smør, ost og muskatnød. På 3 kvarter?!
Jeg skulle jo have lavet lasagnen klar i går,så jeg bare kunne drible hjem og have normalt blodtryk og frisure, men det havde jeg glemt og brugte dagen på noget så voksent som at sende jobansøgninger ud i æteren.
Gisp!

Løsningen kom til mig i Brugsen.


+ et par 5% mornaysovs-pakker, lasagneplader - og note til selv, husk hakkekødet! Det skaber unødig ekstra stress, at skulle igennem supermarkedet, igen, der havde besøg af utroligt mange rollatorer lige på det tidspunkt.

Whew det var nemt med sådan noget færdiglavet noget.
Totalt overskudsagtigt værtindevæsen kunne hermed lukke døren op for gæster til rette tid, med lasagne simrende i ovnen (og ren trøje, der senere, da gæsterne var gået, viste sig at have kæmpe plet foran på brystet i den ene side).

P.s. Den smagte irriterende godt!
P.p.s. Kjolen fra dagens sykursus bliver SÅ sød. Glæder mig til at vise den frem :). Er dog lidt elastikudfordret, så det må lige vente lidt. Hvilken cliffhanger ;).
P.p.p.s. Jaja, jeg går i seng nu....

2 kommentarer:

  1. Snyder også en sjælden gang imellem! Hehe.. Det går nok ;) Opdagede dine gæster mon dit "snyd" ;)

    SvarSlet
  2. Haha ja det gjorde de. For jeg kán jo ikke tie stille. I modsætning til, hvis jeg virkelig havde kunne nusse om den i timevis. Så havde det jo bare været det ;).
    Tsk ....

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails