"Argh, inspiration for pokker" sagde hun og rev sig i håret.
"Kom nu, kom nu, kom NU"
Hun lukkede øjnene og sank tilbage i sit magelige leje i sofaen og gned sig mellem sine lukkede øjne.
Forestillede sig de tre børn.
Så deres ansigter og deres tøj som de stod der foran hende, med hinanden i hænderne på række.
"Hvor skal I hen?" spurgte hun dem. Men de smilede bare tilbage og sagde ingenting.
"I må da give mig et fingerprej. Det var jer der startede med, at give mig jeres historie. I kan da ikke bare stoppe her? Prøv at tænk på alle de mennesker der allerede følger med. Og mig. Ikke mindst mig. Jeg vil da også vide hvad der sker".
Sebastian, Benjamin og Klara kiggede på hinanden og på kvinden. De stimlede sammen i rundkreds med hovederne tæt sammen og hviskede.
Da de alle nikkede samtidig rettede de sig op og indtog samme position som før.
Smilende.
Sebastian tog ordet og hans lille stemme vibrede i kvindens øre.
"Du kender udemærket godt vores historie. Du skal bare tænke dig om. Den er lige foran dig".
"Ihhh, hvor er I irriterende". Kvinden åbnede øjnene og kiggede ned på sin computer hvor curseren stod og blinkede provokerende.
"Den er lige foran mig... phhff. Hvad ved de om præstationsangst, manglende søvn og total fastlåst fantasi?".
Kvinden skubbede sig ned i puderne og lagde hovedet bagud for at kigge op i loftet og tænke.
Hun lod sig opsluge af tanker og havde planer om, at lige om lidt....
Hun begyndte at blinke mere og mere indtil hendes øjne lukkede sig helt og åndedrættet blev roligt og rytmisk.
I det fjerne var det næsten som om man kunne høre tre små barnestemmer klukle og ønske god rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar