Auv i mit hækletøj!!

For ca. 7 år siden pådrog jeg mig et piskesmæld og blev erklæret 5% invalid af systemet.
I starten var det uudholdeligt at være nogen steder, men med god hjælp fra bl.a. en fantastisk osteopat har mit liv været tæt på symptomfrit. Faktisk har jeg ikke haft en sygedag der har haft relation til mit handicap i omkring 5 år.

Jeg har cyklet rigtig mange kilometer den sidste uge og sovet i en fremmed kroseng.
I de sidste nætter hjemme har der været alt for mange børn i sengen, og det ved mange af jer jo hvordan er. Man vågner radbrækket og stiv.
Jeg har siddet i lang tid, alt for forkert og alt for lavt, og malet møbler i Dagdrømmerens have til legehuset.
Og..
I går var jeg til familiehavefest hvor jeg sad på en træstol i mange timer og hæklede på mit nye sliktæppe (farverne minder mig om slik). Den kombination var åbenbart ikke noget min krop kunne lide, for på vejen hjem ramte smerten, kvalmen, svimmelheden, lysfølsomheden og sartheden overfor støj sig. Jernringen pressede omkring mit hoved og min nakke spændte op.
Hold da op jeg troede aldrig jeg skulle komme til enden af den motorvej!

Hjemme stod jeg på hovedet i medicinskabet som en anden junkie, på jagt efter en eller anden medicinsk knytnæve jeg kunne slå smerterne ud med. Glæden var stor da jeg fandt et glas kodeiner *suk*.
Godt stablet op med puder, dope i kroppen og afslapning hjalp så jeg til sidst faldt i søvn.

I dag går jeg forsigtigt rundt. Meget forsigtigt. Og har sygedag.
Kvalmen og svimmelheden ligger og lurer lige under overfladen og jeg skuler til glasset med kodeiner. Jeg kán ikke lide dem, men de hjælper så dejligt.

Og mit tæppe, eller hvilket som helst andet håndarbejde, må jo så ligge og passe sig selv. Jeg HADER begrænsninger!

Øv!

Kh,
Negative-Narkoman-Synne