Godnat - og sov godt!

Der er visse børnesange i "De små synger" som jeg har virkelig svært ved at synge.

En af dem er den om de to søde små, uskyldige harer, der bare sidder der og laver musik:

"På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke-bakketop

jeg så to harer komme,
den ene spilled fløjte, fløjte, fløjt,
den anden slog på tromme.

Så kom en fæl, fæl jægers-jægersmand,
han plaffed ned den ene,
og den anden, som man tænke, tænke kan,
den følte sig så ene."

Akkompagneret af to tegninger. Den første med to glade pelsdyr der spiller musik, den anden af en ene-og-alene hare der sidder og græder.....

Hvad sker der lige for den børnesang?

Jeg kan lige se det for mig. Snakken om døden, sådan lige før sengetid, for mine sensitive børn.

Vi er samlet omkring sangbogen. Dagen går på hæld og roen falder på.

Lillesøster ønsker "kczanin-zcangen" (sagt gennem sut). Storebrødre lytter trofast med.

Slut prut med sange. På med dyner. Alle skal have kys og kram, og så kommer spørgsmålet:

"Mor, hvordan er det at dø?"

"Joe min skat, det er lidt ligesom at falde i søvn, men bare aldrig vågne op."

*store barneøjne der kigger skræmt op på mig over dynen*

"Nå, men kan I nu sove godt allesammen? Vi ses i morgen."

Og hvis jeg er i det pædagogiske hjørne kunne jeg jo slutte af med et skævt smil og et blink til storebror og sige,

"..måske.."

*klik* - lyset slukker.

*Store barneøjne der kigger ud i halvmørket. Små tæer der bliver trukket op under dynen.*

Narhj, jeg tror vi holder os til "Der sad to katte på et bord" hvis vi endelig skal begive os ud i godnatsange med dyr.

Jeg har prøvet det. Når jeg har sunget om op og ned og op og ned og op og ned tilstrækkeligt mange gange, så går de frivilligt i seng for at få mig til at holde op.