Et dukkeliv

Steiner dukkerne fascinerer mig dybt. Men jeg kan tydelig se, at det ikke kun er mig de fascinerer.
Min datter er et fremragende eksempel på, hvordan dukkerne tiltrækker og legen udvikler sig.
Allerede når de står som hoveder med mave, men uden ben og arme sniger hun sig ind og henter dem og leger med dem.
Og dukken herover, som er en bestilling fra mormor, den bliver stjålet så snart jeg vender ryggen til.
"Kramm zchigtigt mor, auv stikker!" siger hun når hun bliver opdaget. Dukken har nemlig stadig nåle i ryggen.

Jeg vælger selv at give mine dukker øjne, mund, næse og et stort hår. Men det er vist lige så meget for min egen skyld, for Kamille hun leger fint med dem i alle stadier.
Det er fantastisk at se børns fantasi få frit spil, når de får legetøj der ikke har fastlåst leg med stramme regler.