onsdag den 6. april 2011

Økonomi og frihed

Billede stjålet herfra.

Jamen så fik vi også sat hak det dén milepæl.

Kort møde i banken, deling af diverse.
Udlevering af dankort til førhenværende fælleskonto, til Dagdrømmeren.
Ny budgetkonto - min helt egen.
Brev til kommunen om adresseændring - min helt egen.

Jeg føler mig næsten helt voksen - næsten.
Jeg kan mærke en snert af den følelse jeg havde da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig. Nu er der kun mig der er ansvarlig for at regningerne bliver betalt, forsikringerne passer og der stadig er penge til rugbrød d. 25. i måneden.
Fedt og skræmmende!

Det største problem er nu bare, at jeg er ikke længere en teenager der flytter ud i længsel efter en uafprøvet verden.
Jeg er en mor der nu må deles om børn og frihed.
Friheden især er et dilemma. Den er ikke så meget værd mere, for jeg savner mere end jeg nyder.
Den syntes så tillokkende engang, den der frihed. Men det var under andre forudsætninger.

Min familie betyder alt for mig. Jeg har mistet job, fordi jeg har prioriteret mine børn og min lille familie over alt andet. Og nu føles det mest som om det meste af mit bryst mangler når de ikke er hos mig.
Alenetid, frihed ...

Pffff..!

Man tror man er så klog.

4 kommentarer:

  1. Det må også være svært! Men jeg håber du en dag kan nyde dine fridage, for du FÅR brug for dem..

    Jeg har været alene med min søn siden han var tre måneder, han er nu 15, og jeg har på intet tidspunkt haft hjælp/aflastning. Det har man altså brug for i ny og næ.. :O)

    Men kan godt sætte mig ind i hvor svært det må føles lige nu!

    Kh.
    Fairy

    SvarSlet
  2. Puha. Det må være hårdt lige nu. KRAM.

    SvarSlet
  3. Av, det gik lige i hjertet...

    SvarSlet
  4. Puha - kan slet ikke forestille mig, hvor stort savnet må være :( Håber det på sigt bliver et pusterum for dig, hvor det bliver tid til dig, som du kan nyde, uden at tage hensyn til andre.... Stort kram fra Dorte

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails