Grænser

Billedet er herfra.

Jeg har en mavefornemmelse der ofte fortæller mig præcis hvad jeg bør gøre. Jeg kan dog ikke prale med, at den er 100% tvivlfri, men..
Jeg er ikke altid god til at følge min mavefornemmelse for Fornuft og Normer kan til tider overdøve min mere stille mavefornemmelse.
Så er der Behov. Behov råber også temmelig højt og kan få mig til, at gøre ting min mavefornemmelse udemærket godt ved ikke er sundt for mig.
Men den bedste kvalitet min mavefornemmelse har er, at den er stædig. Jo mere jeg forsøger at tysse på den jo mere prikker den til mig. Stadig på sin stille måde, men den formår dog som regel til sidst at få min opmærksomhed.
Hvis ikke på andre tidspunkter, så når jeg sover. For dér ved mine mavefornemmelse godt, at især Fornuft (der altså er en larmebøf), er blevet træt og stille.

Det er bare sådan med sådan en mavefornemmelse, at selvom den vil mig det bedste - og jeg udemærket godt véd at i længden vil det gavne mig at lytte til den, så kan det være rigtig svært at følge dens vej. For min natur vil være, at vælge det der gør mig lykkelig lige nu og her - instant satisfaction. Det er jo den måde vi har bygget vores liv og samfund op på i dag, øjeblikkelig virkning.

Men så er det min mavefornemmelse er god til at prikke mig lidt skulderen og minde mig om det, der måske er rigtig svært at holde ved lige nu, men som på sigt vil gøre mig meget mere lykkelig i mere end øjeblikkende med lindring lige nu.
Og jeg er igang med at lære at stole på min mavefornemmelse og følge dens gode råd.
Hvis ikke andet så for at jeg kan få noget fred om natten..