At skrive under..

Hvorfor er der ingen der har skrevet om,  hvordan det føles at trykke på 'send' på formularen for seperationspapirerne.

"Vil du afsige dig hustrubidrag?"
Ja

"Behøver I møde i statsamtet omkring deling af bo + børn?"
Nej

Åhh det er så koldt og kynisk og jeg har holdt det på afstand hele dagen.
Så mig selv udefra til undervisning på arbejdet idag. Emnet var "Projektiv identifikation (..)" og pludselig hørt jeg mig selv sige noget i stil med, at mænd er også bare bedre til at rumme deres egen omnipotens, hvilket lagde salen tavs et sekundt. En sal der er fuld af lærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ikke mindst vores lærer der er lektor, forfatter, cand.psych, phdér og meget mere.
Gør det mig pludselig til en rødstrømpe?
Næ, det gør mig til en såret kvinde der ikke bruger tid på bullshit og ikke gider snage rundt i kvinde-føle-undskylde-modus lige på det tidspunkt (hold så OP med at undskylde!!).

Gør det mig så mindre god for at komme hjem og snerre af alt og alle i hustanden, fordi jeg ved, at så snart børnene sover så skal jeg underskrive dødsdommen på mit ægteskab?
Nææ... for det gjorde jeg. Jeg har været bitterfisse fra det sekundt jeg nærmede mig matriklen til det øjeblik jeg brød sammen efter at have trykket på den forbandede 'send' knap.
Digitale Danmark.
Nem ID.
Gør det pisse nemt at blive skilt.


Vupti.. vupti...