tirsdag den 15. marts 2011

At skrive under..

Hvorfor er der ingen der har skrevet om,  hvordan det føles at trykke på 'send' på formularen for seperationspapirerne.

"Vil du afsige dig hustrubidrag?"
Ja

"Behøver I møde i statsamtet omkring deling af bo + børn?"
Nej

Åhh det er så koldt og kynisk og jeg har holdt det på afstand hele dagen.
Så mig selv udefra til undervisning på arbejdet idag. Emnet var "Projektiv identifikation (..)" og pludselig hørt jeg mig selv sige noget i stil med, at mænd er også bare bedre til at rumme deres egen omnipotens, hvilket lagde salen tavs et sekundt. En sal der er fuld af lærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ikke mindst vores lærer der er lektor, forfatter, cand.psych, phdér og meget mere.
Gør det mig pludselig til en rødstrømpe?
Næ, det gør mig til en såret kvinde der ikke bruger tid på bullshit og ikke gider snage rundt i kvinde-føle-undskylde-modus lige på det tidspunkt (hold så OP med at undskylde!!).

Gør det mig så mindre god for at komme hjem og snerre af alt og alle i hustanden, fordi jeg ved, at så snart børnene sover så skal jeg underskrive dødsdommen på mit ægteskab?
Nææ... for det gjorde jeg. Jeg har været bitterfisse fra det sekundt jeg nærmede mig matriklen til det øjeblik jeg brød sammen efter at have trykket på den forbandede 'send' knap.
Digitale Danmark.
Nem ID.
Gør det pisse nemt at blive skilt.


Vupti.. vupti...

9 kommentarer:

  1. Kære Synne

    Regel nummer 1 - Tilgiv dig selv som menneske, mor, kommende ex-kone, veninde, datter, søster og hvad du ellers har af titler.

    Tænk hvor nemt det "send" havde været hvis det var midt i en forelskelse "Vil du elske denne mand for evigt?"... "Ja for helvediskuret - send i en fart" - Du ville have jublet på din vej hjem til sendknappen... så derfor tilgiv dig selv at vejen hjem til seperations-sendknappen er brolagt med snerren, bitterhed, sorg og kynisme... Alt sammen de følelser der stod omme på bagsiden af medaljen men man ikke så dengang bierne summede og honningen flød tykt og sødt....

    Kig dig selv i spejlet og sig: "Kære kvinde - jeg tilgiver dig... For det er du værd - for det var dét værd..."

    Knus og tanker fra en der også engang trykkede "send"

    SvarSlet
  2. Jeg tilgiver, for jeg ér det værd og det vár det værd. Hvert sekundt af det.
    Men derfor gør det stadig ondt!

    TAk for opmuntringen Bine.
    Skal vi ikke snart snakke i øjenhøjde?

    KNUS

    SvarSlet
  3. Smerten kan kun livet og tiden fjerne - den har sit eget liv og en dag opdager du at "Det var 3, 5, 10, 24 timer, 3 dage.... siden du sidst mærkede den"

    Jo øjenhøjde er lige mig - det vil jeg gerne :o)

    SvarSlet
  4. Puha...jeg har slet ikke lige så kloge ord, som Bine.

    Så jeg nøjes med at sende dig et kram, og håber jeg snart kan give det IRL <3

    SvarSlet
  5. Jahhhh, det vil jeg gerne. IRL kram er alligevel de bedste :).

    SvarSlet
  6. Åh altså! Jeg føler med dig!

    SvarSlet
  7. Hvor må det være svært. Fæler med dig. Og sender et kram.

    SvarSlet
  8. Uhhh, jeg kan godt huske det, selvom jeg blev skilt en del år før NemID.

    Gode tanker herfra!

    SvarSlet
  9. Rødstrømper er total cool kvinder, og der findes mænd derude som er mænd nok til at elske dem, de som har rygrad..
    Har også selv været den tur igennem.. det foregik dog på amtet.. gik stille og roligt..
    go weekend
    kram

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails