tirsdag den 21. december 2010
Skal det være, så lad det være..
I lørdags hældte vi alle 3 unger af hos bedsteforældrene og tog på juleshopping. Vi havde lige en enkelt gave vi manglede.
Nu hvor vi alligevel var ude i tosomhed greb vi chancen for at spise lidt frokost, med begge hænder og uden at nogen omkring kaster med maden.
Og jo indrømmet, skal det være så lad det være.
Lad mig lige indskyde, jeg kan ikke leve uden mine grøntsager og salat. Som gammel vegetar kan jeg have dage hvor bare tanken om kød gør mig dvask.
MEN, skal der kød på bordet skal det være rødt og blødt. Måske ikke så feminint, men hvad pokker.
Jeg kunne da heller ikke holde mig tilbage på No5 da jeg pludselig så, at de havde gammeldags Pariserbøf på menuen. Nam!
Kender du sådan en?
Den udgave jeg er vokset op med, er en tyk skive hvidt franskbrød der blev stegt sprød i rigeligt med smør (hehe) sammen med hakkebøffen. Og der skulle det hele oven på. Kapers, æggeblomme, rødbeder, ketchup, rå løg, peberrod.
Bøvs!
Hvad med dig? Hvordan er du når du bestiller på restaurant? En lille salat eller den helt store bøf?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
jeg er til store bøffe OG salat :)
SvarSletÅh ja, kombien. Dén er også god.
SvarSletMed de der stor friturestegte pomfritter og god mayo til. Faktisk helst aioli :P.