Fordi...

Well Karen, godt spørgsmål. Hvorfor gengiver vi kun det perfekte?

Jeg har ofte tænkt på, at tage "bag om kameraet" billeder, når jeg laver pænt opsatte billeder hvor kaffekopper og stakke af bøger holder det tapet oppe, som jeg bruger som baggrund.
Jeg havde endda taget billederne til det, da jeg lavede dette indlæg. Men så blev jeg bange for, at det ikke så pænt nok ud.
Nu kan I så få dem alligevel, billederne altså.
Det chokere lidt, ik´ ...... (!)

Jeg elsker andre blogge der har det twist med, og ikke er bange for at stikke den upudrede næse frem.
Altså på den ærlige måde. Ikke den der vaseline-på-linsen slørede måde.

Men så tænker jeg, at rod har vi alle sammen. Kreative mennesker roder. Det har vi slået fast flere gange.
Kreative forældre med kreative børn, der er stuvet sammen på for lidt plads, roder ikke mindre <- ja, det er så os herhjemme, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg har flere gange skrevet om 'det perfekte'. For det perfekte er jo ikke kun billederne af vores hjem. Det er også det der inde i vores hoveder. Men jeg synes der er en tendens til at mentalt rod kan accepteres lidt bedre, hvis man kan vise et pletfrit hjem frem.
Tager jeg fejl?

Jeg kan godt lide glansbillede effekten. Jeg kan godt lide de polerede billeder af pæne hjem.
Til tider.
Men jeg elsker ærlighed. De mest spændende mennesker jeg har mødt igennem tiden, er de ærlige mennesker.
Det er også mennesker der er mere 'tilgængelige', hvis I forstår hvad jeg mener. Dem jeg har lyst til at møde og selv tør være ærlig sammen med.
Og jeg bliver inspireret af både glansbilleder og ærlighed.

Det herunder er ganske ærligt og upoleret. Det er min stue efter at have haft en tyndskidsplaget lille pige hjemme i to dage, midt i mit i forvejen bøger-og-papirer-alle-vegne-bachelor-projekt-rod.
Men ved I hvad, det har faktisk været helt vildt hyggeligt :).

P.s. Ja, hun har lige fundet ud af at puslespil er helt vildt sjovt :).