Jeg har længe gået og spekuleret over det, at der åbenbart er gået mode i at blamere sin uperfekthed og alle de fejl vi går rundt og gør, mens vi prøver på at være voksne og ansvarlige mødre (fædrene har ikke lige så travlt med at skilte med deres fejl! Tankevækkende?!?).
Jeg har længe haft lys til at skrive om det emne, men har ikke kunne finde de rette ord.
Men i dette nummer af "Vi forældre" (nr 11, nov 09) har chefredaktøren taget netop dette emne op i lederen, og fundet de ord jeg ikke kunne.
Hun skriver bl.a.:
"Vi er, i vores generation, gode til at underspille vores mor-rolle. Vi skal helst huske at pakke det ind i noget fed ironi, så billedet bliver lidt sløret, som var der vaseline på linsen.
Ikke på den romantiske, men på den sjove, lidt fjollede måde. Der er ingen af mine veninder, der nogensinde ville få over deres læber, at de havde holdt en perfekt børnefødselsdag, eller kort og godt sige: "Jeg er en god mor". Derimod er der mange, der siger ting som "og så stod jeg uden madpakke nede i vuggestuen og stirrede på skiltet med ´husk madpakke i uge 40", eller "gud var det i går, der var forældremøde?".
Og så er det at jeg får fnidder og får lyst til at gå den stik modsatte vej af alle andre.
Jeg får lyst til at råbe at jeg ér en god mor. Jeg har holdt den perfekte børnefødselsdag engang. Det var for Matias og havde Halloween som tema, da han er et oktoberbarn. Den blev holdt i børnehaven og det var et FEDT kick at være den der havde overskuddet til et arrangement som selv pædagogerne talte om længe efter :-D.
Jeg véd, at du derude også er en god mor. Skal vi ikke lade "så så man lige mig dumme mig og være enormt uperfekt...."-kommentarene ligge i dag?
Har du ikke haft en perfekt dag hvor alt klappede og du bare var en GOD mor? Og har du ikke lyst til at fortælle mig om det? Jeg ved I læser med derude. Kom frit frem og vær perfekte, bare for et øjeblik. Så skal jeg nok finde en af de der moderne "jeg dummede mig helt vildt"-historie en anden dag. Jeg lover ;).
Er det ikke pga. janteloven?
SvarSletAt mange mennesker ikke ønsker at andre evt. kunne finde på at kalde dem en "stræber-mor" bag deres ryg?
Idag er det meget fokus på den manglende tid i familierne, og der er mere fokus på hvad dette gør ved børnene, end dengang hvor mor gik hjemme.
Jeg tror at denne tendens er med til at forstærke den der lyst til at råbe op om sine fejl.
For de fleste mennesker siger mange ting bare for at behage deres omgivelser.
Det hænger mig langt ud af halsen!
Jeg føler mig slet ikke truffet af den artikel i Vi Forældre.
Men jeg kan pege på adskillige mødre, der kører den stil...
Janteloven har jo generelt et godt tag i os allesammen. Men de seneste år synes jeg virkelig der er gået mode i at være uperfekt på den virkelig irriterende måde.
SvarSletJo jeg synes også det er sjovt at læse om, og nikke til, men det tager bare overhånd.
Var det Nynnes dagbog der startede den trend egentlig?
Du har simpelthen så meget ret og hvor er det fedt at høre nogen sige det højt. For jep idag skal man helst være en lidt små forvirret mor der ikke helt kan finde ud af det, eller rettere sagt det skal være tydeligt at man godt kan finde ud af alt det allervigtigste men at man heldigvis er alt for cool til at lade sig opsluge af alle de detaljer der holder andre mindre tjekkede mødre ved jorden. Jeg tror ikke at det er janteloven der er i spil her, men snarere det faktum at vores generation af kvinder ikke rigtigt har lyst til at være voksne. Så længe vi ikke er mødre på den ansvarlige måde, men derimod netop på den elskende og kreative måde så er vi ikke blevet grå voksne.
SvarSlet(Når alt det er sagt så synes jeg faktisk at det er meget morsomt både at læse om og også selv at lege med. Sandheden er at der er en masse jeg kikser med selvom jeg holder overdådige børnefester og det tager ligesom bråden af kikset hvis man laver lidt sjov med det)
Marina, FEDT at der er flere der sidder med samme fornemmelse.
SvarSletOg jeg leger da også med fra tid til anden, men alt med måde ;).
Tak for dine hyggelige kommentarer ellers.
Du har så ganske ret Synne, og der ses nærmest "ned" på en mor, der har haft overskud til at bage, overraske klassen eller stået for indsmaling til eet eller andet for alle børnene. ÅH jo, jeg kender det - man skal heslt ikke stikke ud og forsøge at virke mere overskudsagtig end alle de andre underskudsforældre. For så virker man jo mere perfekt end de andre - og gud hvor er der egentligt meget jante i det. Jeg har aldrig kunnet tillade mig at sige : ja jeg er hjemme hver eftermiddag med mine børn, ja, jeg nyder at være sammen med dem og have flere timer med dem end de fleste - og ja, det virker overskudsagtigt, og det er fy fy.... Så må man hellere "prale" med alt det, man alligevel ikke når og alligevel ikke har overskud til. At gøre sit bedste - og fortælle om, at man forsøger at gøre sit bedste - nej, det er ikke tilladt.
SvarSletTAK for dine tanker.
KH Anne
Tak selv, for din kommentar, søde Anne :).
SvarSlet