Jeg går jo altid rundt og roder i kasser på markeder og kan efterhånden med, et hurtigt kig igennem butikken, se om der er nye varer på hylderne hos vores lokale genbrugsbutikker.
Mine børns farmor ringede i formiddags og gjorde opmærksom på, at der var et "vældigt interessant loppemarked" i Slotscenteret i Holbæk. Min svigermor ved hvad jeg falder for, så mine fingre kriblede straks for at komme afsted.
At Kvickly så også er ved at bygge om, og man derfor kunne få vilde tilbud, trak mindst lige så meget.
Hvis du ikke har klaustrofobi og kort lunte overfor menneskemængder og desuden ikke bor alt for langt væk fra Holbæk, så skulle du tage et smut forbi Kvickly i morgen, søndag d. 21/11. De holder stor åbningsfest for den nyindrettede butik = tilbudsjagt (jeg bliver nu altså hjemme. Én dag i Kvickly er nok. Har stadig traumer over, at være vokset op ved siden af en Bilka).
Anyway ... det var det loppemarked.
Ohhh det var interessant.
Lækre tekstiler
Dåsen herunder skal rumme mine hjemmebagte knækbrød.
De knækbrød!
Det har længe været en ting vi listede ud og stjal i køkkenet, når vi var på besøg hos mine svigerforældre.
Men ikke længere. For jeg har fået opskriften af svigermor.
Og jeg må gerne dele den med jer. Så hæng på. Den kommer i løbet af ugen.
Kan du se kanden for dig med sommerblomster i?
Det kan jeg. Det bliver SÅ fint.
Men kronen på loppedagen var denne;
Jeg var gået fordi den, hvis ikke det var fordi Malte satte sig ned og begyndte at lege med den.
Den stod nærmest en smule genert og gemte sig.
Da Malte drejede hjulet og nålen kørte op og ned vidste jeg den måtte med hjem.
Kender du den følelse?
Selvfølgelig gør du det.
Den følelse der får os til at gå igennem rækker af ligegyldige ting, indtil hjertet springer et slag over.
Ohh my!
Den fineste lille børne-symaskine.
Prisen siger du? Jeg tør næsten ikke sige det.
125,- måtte jeg slippe.
Jo, der er faktisk fordele ved, at bo på landet.
Ih, sådan en symaskine havde jeg som barn! Total nostalgi :-)
SvarSletDen er bare så fin.
SvarSletJeg kan huske at jeg fik en da jeg var en meget lille pige. Og jeg kan bare ikke nænne at smide den ud - for den virker nemlig ikke mere. Men måske skulle jeg få svigerfar til at kigge på den. For det kunne da være sjov om min mindste datter kunne få lidt glæde af den.
Ligeså meget som jeg havde, og forhåbentlig lige så meget som sin Malte får.
NØJ Synne det er jo PRÆCIS den samme symaskine som My har ! Det er noget af det kæreste jeg har set og farverne er så skønne ....
SvarSletdu kommer nok til at hade mig når jeg fortæller dig at jeg "slap" med en flad tyver for den....
klem
@June - Jahh :). Det er helt sikkert nostalgi.
SvarSlet@Henny - Du skal da helt sikkert få ham til at kigge på den. Det ville da være hyggelig, at få den til at virke igen.
@Rikke - TYVE KRONER! Okey, nu hader jeg dig faktisk en lille smule ;).
Det hjælper dig lidt når jeg så bare beslutter mig for, at du så bor længere ude på landet end mig ;).
HEH Staklen der solgte mig den havde ikke forstand på hvilken skat han stod med :-) jeg så faktisk en lign symaskine i min lokale genbruger forleden :-)
SvarSletWilma har også sådan en symaskine - nøjagtigt magen til....jeg slap dog ikke med en 20'er men måtte slippe hele 35 kroner :-)
SvarSlet...gryden og dåsen er også helt vidunderlige...lækre fund, du har gjort dig :-)
kh
Hahaha og mig der syntes 125,- var et fund ;).
SvarSletNå´m jeg synes nu stadig den var billig. Kunne sagtens se den for 3-400,- på en af de mange webshops der handler med vildt dyre gamle ting (jeg forstår ikke hvordan de kan sælge noget!).
Tak skal du have :). Dåsen er nu fyldt med knækbrød og pynter oven på mit køkkenskab.
Mvh,
Synne
Det er en utrolig kær lille symaskine. Jeg mener også at huske at have haft sådan en som barn. Jeg har i hvert fald 4 some minder om den nu - men i voksen model. Det fantastiske ved gamle symaskiner som denne er at man kan altid rumstere lidt med dem og så virker de igen. Det er ikke så kompliceret.
SvarSletTak for et hyggeligt indlæg,
Eddie