torsdag den 21. oktober 2010

Vegetar burger på den lækre måde


Jeg laver en gang imellem vegetarburgere. Alle herhjemme elsker dem. Også de grøntsagsforskrækkede 5 årige (der også er linselus ;)).

Opskriften på bøfferne er meget klassisk. Jeg bruger ikke særlig tit vægt og mål når jeg laver mad. Det er mere noget med, at føle sig frem.
Jeg tager et sellerihoved og river. Hvis jeg har lidt ost jeg kan undvære så river jeg lidt ost ned til også.
Jeg hakker et løg og noget hvidløg fint. Salt og peber tilsættes også. Og så en god del æg (omkring 4 til et helt hoved) og rugmel til massen er til at arbejde med. Ikke for våd og ikke for tør.
Det er porøst og temmelig irriterende at arbejde med i starten.
Varm panden op med fedtstof og tag en skefuld masse op i hånden. Form massen til en kugle og læg den forsigtigt på panden. Giv den et let tryk så den bliver lidt flad.
Giv dem lidt over middel varme et godt stykke tid til de begynder at stivne. Løsn dem forsigtigt fra panden en gang imellem så de ikke brænder på.
Når de skal vendes første gang lister jeg min spatel ind under bøfferne og støtter med en gaffel mens jeg vender så de ikke knækker.

Jeg foretrækker hjemmelavede boller til :). Ellers så er det jo bare skylle lidt salat -her foretrækker jeg babyspinat - og skære grønt. Jeg elsker lidt salsa i min burger. Andre gange laver jeg guacamole - nam.

Hvis nogen i husstanden synes det bliver lige lidt for vegetarisk så kan der jo steges lidt bacon til ;).

TIP: Put børnenes burger i et kaffefilter. Så har de nemmere ved at holde styr på den høje burger.

5 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig lækkert, og ser dejlig indbydende ud.

    Vil helt klart prøve at lave til min ældste, som er vegetar.
    Har altid svært ved at finde på noget mad til hende, men det her kan vi andre også spise.

    Mange hilsner fra
    Dianna

    SvarSlet
  2. Hej Dianna.

    Ja det kan være svært at finde på noget lækkert hver dag.

    God fornøjelse med burgerne :). Jeg håber I bliver lige så glade for dem som vi er.

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  3. Mums - hvor ser det lækkert ud ;) Mon ikke vi skal have burgere i aften...
    God weekend til dig og dine.

    SvarSlet
  4. og jeg har så lige serveret vegetar burger for mine "kødædende" børn .... den ene kunne ikke lide smagen ;-) og den anden kunne sagtens spise to men syntes altså at dem med er meget bedre :)
    Jeg er vild med dem så tak for opskriften ...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails