Den fornemme hotdog

De er visse steder jeg forventer, at den relativt korte kommunikation der må til, mest foregår i grynt, mumlen og små sætninger som "på beløbet?" (apropo fordomme).

Således kørte jeg skrupsulten fra skolen idag. Den sidste undervisningsdag i min uddannelse. Vildt.
Det ændrer nu ikke på, at det var tre méget lange timer.

Jeg besluttede, at drukne kedsomheden i sukker og kulhydrater og stoppede ved den nærmeste tank efter en fransk og en cola. Det er ikke særlig tit jeg gør det, så deres tilbud om at kombinere på den ene og anden led var simpelthen for meget for min sultne, understimulerede hjerne.
Men det gjorde slet ingenting. Bag disken stod en mand på omkring 190 cm med rødt hår og snakketøjet godt smurt.
Jeg blev vist hen til vinduet med pølser og blev sat grundigt ind i mine valgmuligheder mens han pegede op på skiltene.
Det blev til en helt almindelig udgave med sodavand til.

Jeg måtte lige kigge mig rundt et par gange mere for at sikre mig at det nu vár Shell jeg stod på og ikke en finere restaurant.
Den førnævnte mand bag disken smilede, tilbød en ekstra vare eller to - der var jo tilbud på Gajolerne.
Gjorde mig opmærksom på, at han liige varmede mit brød en ekstra gang for det var lidt koldt.
Roste kunden foran mig fordi han huskede at tage servietter med til sin egen nyindkøbte franske.
Tjeckede igen hvilken pølse det nu var jeg havde besluttet mig for og forsikrede mig om at han ikke overfyldte mit brød med dressing. Rakte mig min mad med en højtidelig mine og håbede at jeg fik en dejlig dag og snart kom igen.

Jeg var næsten helt forpustet da jeg igen stod ude i støvregnen, men jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg kørte ud fra tankens område for at køre hjemad.
Det var nu nok den mest grundigt serverede franske hotdog jeg nogensinde vil få.